Annonce
Indland

Enigt udvalg: Vordingborg bakker op om at sagsøge staten

Hvis fejlen var korrigeret tidligere, var vi måske sluppet fra nogle af de mange besparelser, lyder det fra borgmester Mikael Smed (S). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Borgmester venter, at Vordingborg tilslutter sig 17 kommuners søgsmål mod staten for fejl i udligningssystem.

Vordingborg Kommune ventes at tilslutte sig 17 andre kommuner, der vil lægge sag an mod staten for fejl i udligningssystemet.

Det er anbefalingen fra et enigt økonomiudvalg tirsdag formiddag til byrådet.

- Vi er enige i udvalget om at anbefale, at vi går med, siger borgmester Mikael Smed (S).

Da udvalget afspejler byrådets sammensætning, er borgmesteren ikke i tvivl om, at det også ender sådan, når byrådet behandler sagen i næste uge.

Kommunerne bag søgsmålet mener, at staten har snydt dem for godt 700 millioner kroner.

Det er penge, de er gået glip af, fordi de mener, at der har været en fejl i udligningssystemet mellem kommunerne.

Fejlen består ifølge kommunerne i, at systemet ikke har taget højde for udlændinges uddannelsesniveau.

Så højtuddannede udlændinge har udløst samme tilskud som udlændinge uden uddannelse, selv om der er stor forskel på, hvor mange ressourcer kommunerne skal bruge på de to grupper.

- Folketinget har vedtaget en lov om udmøntning af udligningssystemet. Den udmøntning, der er foregået, er ikke sket i tråd med intentionerne i loven.

- Så vi mener, at der er et retligt krav i forhold til borgerne, og det synes vi, at vi har en pligt til at forfølge. Derfor ser vi os nødsaget til at gå rettens vej, siger borgmesteren.

I Vordingborg Kommune anslår man, at man har fået omkring 50 millioner kroner for lidt over de to seneste år på grund af fejlen.

- Vi har gennem mange år sparet og sparet. Hvis tallene var korrigeret fra starten, havde vi måske ikke behøvet de her sparerunder, siger Mikael Smed.

Han havde helst set, at politikerne på Christiansborg kunne finde en løsning, der kompenserer kommunerne.

Det ville gøre søgsmålet overflødigt, mener borgmesteren.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har tidligere afvist en økonomisk kompensation.

Socialdemokratiet vil derimod gerne være med til at finde en politisk løsning, der kan mane søgsmålet i jorden.

- Vores forslag er at kompensere kommunerne to år tilbage i tiden. Vi foreslår, at det bør ske i sammenhæng med de forestående kommuneforhandlinger, siger kommunalordfører Magnus Heunicke.

Partiet arbejder på at finde et flertal i Folketinget for en kompensation.

- Vi arbejder på at finde et flertal allerede på denne her side af et folketingsvalg, siger Magnus Heunicke.

Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilersen, siger, at hun først vil se et konkret forslag og et bud på finansiering fra Socialdemokratiet, før DF kan tage stilling.

Onsdag drøfter økonomiudvalget i Sønderborg Kommune, om man skal tilslutte sig søgsmålet.

  • Lindholm
    Hvis fejlen var korrigeret tidligere, var vi måske sluppet fra nogle af de mange besparelser, lyder det fra borgmester Mikael Smed (S). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag