Stadig flere kvindelige anden- og tredjegenerationsindvandrere søger frihed og tager en uddannelse
Flere kvinder med udenlandske rødder end nogensinde før læser videre på landets universiteter og andre videregående uddannelser.
Det viser helt nye tal fra Integrationsministeriet, skriver Berlingske.
Dermed fortsætter de kvindelige anden- og tredjegenerationsindvandrere det uddannelsesboom, som har medført, at de har overhalet andelen af danske kvinder, der tager en videregående uddannelse.
Det er ønsket om at bryde den sociale arv og sikre sig økonomisk og personlig frihed, der får de unge kvinder til at uddanne sig i stor stil, konkluderer integrationskonsulent Katina Ali Rasmussen.
- De er enormt disciplinerede og vil ikke som deres mødre være afhængige af enten systemet eller faren, siger Katina Ali Rasmussen til Berlingske.
Hun har netop færdiggjort en undersøgelse af 141 kvindelige efterkommere i Danmark og deres grunde til at uddanne sig.
Hvor andelen af de 20-24-årige kvindelige efterkommere på en videregående uddannelse steg fra 22,7 til 38 procent fra 2001 til2010, er tallet steget til knap 41 procent i år.
Stigningen er dobbelt så stor som hos danske kvinder, hvoraf 38,4 procent i dag er i gang med en videregående uddannelse.
Også for mændenes vedkommende er andelen af efterkommere på en videregående uddannelse vokset støt, så de nu haler kraftigt ind på de danske mænd.
De nye tal vækker glæde hos Foreningen Nydansker, der er oprettet af virksomhedsledere for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet:
- Tallene viser, at sidste års milepæl for integration, hvor kvindelige efterkommere overhalede de danske kvinder, ikke var en "locky strike", men en udvikling skabt af en lang indsats, siger direktør Torben Møller Hansen til Berlingske.
/ritzau/