Fusk med energimærkerne og et smuthul i EUs regler på området er udbredt i blandt andet hvidevarebranchen og blandt de firmaer, der leverer lyskilder til forbrugerne.
Energimærker og pæne ord i deklarationerne er ikke en garanti for at forbrugerne får et køleskab med hjem, der bruger lige så lidt strøm, som det lover.
Det skriver Politiken.
For fusk med energimærkerne og et smuthul i EUs regler på området er udbredt i blandt andet hvidevarebranchen og blandt de firmaer, der leverer lyskilder til forbrugerne, lyder det fra kilder i branchen og fra organisationen Coolproducts under European Environmental Bureau (EEB).
- Vi ved, at apparater bliver solgt på at have en overdreven effektivitet, og det er skadeligt både for forbrugerne og for den konkurrence, der skal sørge for bedre og mere energivenlige produkter«, siger Stephane Arditi, der er EEB's koordinator for Coolproducts.
Problemets kerne er, at EU's regler for apparaters energiforbrug kan misbruges, misforstås og bruges som et smuthul til at levere uærlige informationer til forbrugerne.
EEB estimerer, at energifuskeriet koster de 216 millioner europæiske husstande hvad der svarer til knap 15 milliarder kroner for energiregninger, der er højere, end de burde være. Hvert år.
-
Foto: POLFOTO/Miriam Dalsgaard
