Annonce
Indland

Flere danske græskar kan skabe uhygge op til halloween

Siden sidste år er arealet til dyrkning af de græskar, vi bruger til halloween, vokset med 20 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Siden 2015 er de danske græskarmarkeder vokset med 65 procent. Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen.

Skal man have et danskdyrket græskar til halloween i år, så er betingelserne blevet bedre, end de var sidste år.

Siden sidste år er arealet til dyrkning af de græskar, man bruger til halloween, nemlig vokset med 20 procent.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- For alle sorter af græskar er der sket en markant stigning siden 2015, og i år har udviklingen taget et solidt hop for de uhygge-spredende sorter.

- Så chancen for at møde en græskarmand fra en dansk mark er virkelig stor i år, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.

Ifølge styrelsen breder det samlede areal for græskardyrkningen i Danmark sig over 387 hektar. Det svarer i runde tal til 542 fodboldbaner.

Siden 2015 er græskarmarkerne vokset med 65 procent.

De voksende arealer med græskardyrkning finder sted rundt om i landet, og et af de steder, hvor der især dyrkes mange græskar, er på Samsø.

- Der er nogle steder i Danmark, hvor der er en større tradition for dyrkning af grøntsagsafgrøder.

- Blandt andet ved vi, at Samsø dyrker rigtigt mange grøntsager, og der er også en rigtig stor produktion af græskar netop på Samsø, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Det er primært sorten centnergræskar, der bliver brugt som halloweengræskar. Specifikt for denne sort er det samlede dyrkningsareal vokset med 10 procent fra 2020 til 2021.

Der findes også andre sorter, der kan bruges til at lave græskarmænd, ligesom nogle egner sig godt til middagsbordet.

Et af dem er sorten mandelgræskar. Dyrkningsarealet for denne sort faldt stort fra 2015 til 2020, hvor arealet gik fra 19 til blot en enkelt hektar.

Men fra 2020 til 2021 er udviklingen vendt, og det samlede dyrkningsareal med mandelgræskar er steget til 33,5 hektar.

- Vores tal kan desværre ikke afsløre, hvilke græskar der bliver spist, og hvilke der spreder uhygge.

- Men mandelgræskarret er et lækkert spisegræskar, som mange nok kender som spaghettigræskar, så det er måske også en ny madvane, der kan ses på markerne her, siger Peter Byrial Dalsgaard.

Halloween, der på dansk kendes som Allehelgensaften, finder sted 31. oktober.

Siden sidste år er arealet til dyrkning af de græskar, vi bruger til halloween, vokset med 20 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Reportage fra græskarfarm
    Siden sidste år er arealet til dyrkning af de græskar, vi bruger til halloween, vokset med 20 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • DENMARK Pumpkin farm
    Siden sidste år er arealet til dyrkning af de græskar, vi bruger til halloween, vokset med 20 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag