Annonce
Indland

Kommunalt ansatte var i gennemsnit syge 12 dage sidste år

Sosu'er i kommunerne havde sidste år et gennemsnitligt sygefravær på 16,1 dage. Det vækker bekymring hos organisationen Lederne. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I en situation med mangel på arbejdskraft er det ifølge Lederne bekymrende med stigende sygefravær.

Sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget.

En ny opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at sygefraværet sidste år gennemsnitligt var 12 dage mod 11,7 dage i 2017.

Det bekymrer Kim Møller Laursen, analysechef i interesseorganisationen Lederne.

- Lederne på de danske arbejdspladser oplever, at det på flere og flere områder er vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

- Derfor har vi både brug for, at vi får øget arbejdsudbuddet ved hjælp af blandt andre flere seniorer og kvalificerede udlændinge. Men vi har i den grad også brug for, at de, der allerede er i job, er til stede på arbejdspladsen, siger Kim Møller Laursen.

En bestemt personalegruppe har haft en særlig stor stigning i sygefraværet.

Det er sosu-personalet, der udgør den største personalegruppe i kommunerne.

Sosu'erne havde sidste år i gennemsnit 16,1 sygedage mod 15,4 dage året før.

Også den næststørste personalegruppe, lærerne, har haft en stigning i sygefraværet, efter det ellers var dykket siden 2015.

Analysechefen mener, at det stigende sygefravær kalder på konkrete mål for, hvor meget og hvordan sygefraværet skal falde i de kommende år.

- Vi kan se, at flere af de kommuner, som har været dygtigst til at nedbringe sygefraværet i de senere år, netop har arbejdet med konkrete mål, siger Kim Møller Laursen.

Opgørelsen viser, at sygefraværet varierer meget fra kommune til kommune.

En af kommunerne med lavest sygefravær er Lemvig med 9,9 sygedage, mens eksempelvis Frederikssund ligger i den høje ende med 14,5 dage.

Hvis man ser på udviklingen i et lidt længere perspektiv, er det overordnet set gået den rigtige vej i kommunerne.

Det siger Michael Ziegler (K), formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

- Hvis vi bevæger os op i helikopterperspektiv, så er den overordnede trend, at vi over en årrække har nedbragt sygefraværet, siger Michael Ziegler.

Sygefraværet er ifølge Høje-Taastrups borgmester reduceret med 15 procent siden 2007.

Der er ifølge Michael Ziegler ikke en simpel opskrift på, hvordan man kommer endnu længere ned.

- I bund og grund handler det først og fremmest om ledelse, og at vi fortsætter med at dele vores viden om, hvad der virker, siger han.

Sygefraværet er også steget en anelse i regionerne. Det gennemsnitlige sygefravær var sidste år 10,7 dage mod 10,6 året før.

Fraværet beregnes som et gennemsnit per fuldtidsbeskæftiget. Det er målt i forhold til et års 227 arbejdsdage.

  • PLUS Følelser bliver mere stabile med alderen
    Sosu'er i kommunerne havde sidste år et gennemsnitligt sygefravær på 16,1 dage. Det vækker bekymring hos organisationen Lederne. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt