Kommuner skal hjælpe socialt frikort på vej

Det sociale frikort, som tillader socialt udsatte at tjene 20.000 kroner om året ved siden af eventuel offentlig forsørgelse trådte i kraft ved årsskiftet.

En toårig prøveperiode vil afgøre frikortets fremtid.

- Det er helt afgørende, at kommunerne kommer hurtigt ud af starthullerne og får etableret kontakt til det lokale erhvervsliv og sociale organisationer, der skal til for at det her bliver en succes, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet for Socialt Udsatte afholder "kick-off konference" mandag, hvor det vil offentliggøre et idekatalog til at få maksimal nytte ud af det sociale frikort.

Idekataloget er lavet på baggrund af en interviewundersøgelse foretaget af vidensinstitutionen Cabi.

I undersøgelsens konklusion peger man også på, at frikortets succes afhænger af "en solid kommunal indsats".

Kommunerne skal blandt andet gøre ansøgningen til frikortet så simpel og smidig som mulig i deres indre systemer.

En anden vigtig opgave ligger ifølge undersøgelsen i at klæde væresteds- og gadeplansmedarbejdere på, så de kan formidle mulighederne i det sociale frikort samt praktiske detaljer omkring ansøgning.

På den måde undgår man, at de udsatte borgere, der har et dårligt forhold til deres kommune, afviser tilbuddet på den baggrund, lyder det i undersøgelsen.

For at frikortet på nogen måde skal fungere, kræver det, at virksomheder er villige til at ansætte socialt udsatte i fleksible stillinger.

Igen er det kommunerne, der skal hjælpe virksomhederne til at se mulighederne i at beskæftige personer, der i nogle tilfælde har stået uden for arbejdsmarkedet i årtier.

Ifølge Jann Sjursen er der da også andet at hente for virksomhederne end point på idealisme-kontoen.

- Man kan få løst nogle af de opgaver, som hænger lidt løst. Altså småopgaver, som man ikke får ordnet i det daglige, fordi man måske ikke har en ansat specifikt til dem, siger formanden.