Farvandet syd for Fyn og det sydlige Lillebælt er ramt af kraftigt iltsvind. Det går ud over dyr og planter.
Det kraftige blæsevejr Johanne 10. august var ikke nok til at få bugt med omfattende iltsvind, der i længere tid har præget det sydlige Lillebælt og farvandet syd for Fyn.
Det viser en iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, som er den første af fire, der udarbejdes i sensommeren og efteråret.
Flere steder i det sydlige Lillebælt og syd for Fyn er der under to milligram ilt per liter vand.
Iltsvindet påvirker livsbetingelserne for bundplanter, bunddyr og bundlevende fisk, der i sidste ende kan dø.
På grund af den usædvanligt varme og vindstille danske sommer led også flere lavtliggende danske farvande - blandt andet Limfjorden - af kraftigt iltsvind i slutningen af juli. Men det fik Johanne 10. august lavet om på.
Samlet set svarer udbredelsen af iltsvind i de danske farvande nu nogenlunde til niveauet fra sidste år. Det konkluderer rapporten.
August, september og oktober er de måneder, hvor iltsvindet typisk er værst. Det kan derfor hurtigt gå den anden vej igen.
- Hvis der igen kommer en periode med svag vind, kan iltsvindet hurtigt genetableres i de lavvandede områder, skriver Nationalt Center for Miljø og Energi.
- I de hårdest ramte områder, som typisk er karakteriseret ved relativt store dybder, kræver det længere perioder med kraftig blæst eller en storm, hvis iltforholdene skal forbedres markant inden for forholdsvis kort tid.
Rapporten udarbejdes i samarbejde med Miljøstyrelsen. Data går frem til 23. august.
Iltsvind i de danske farvande opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden, skriver Miljøstyrelsen.
I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer.
Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist tømmes for ilt.
Denne form for iltsvind adskiller sig fra den omfattende og pludselige fiskedød, der blev registreret i Filsø i Jylland tidligere i august.
Her gjorde et voldsomt regnvejr, at organisk materiale som eksempelvis træer og blade, der havde ophobet sig i drænrør i hele oplandet omkring søen, blev ført ned i Filsø.
Det gav det pludselige og voldsomme iltsvind, som førte til, at flere tons fisk døde i løbet af kort tid.
-
Det kraftige blæsevejr Johanne var med til at ruske op i Limfjorden, hvor vandet ikke er så dybt. Men i dybere farvande som det sydlige Lillebælt og farvandet syd for Fyn er vandet dybere, og dermed skal der mere til at tilføre det ilt. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
