Kraftværker og redekasser sikrer fremgang for vandrefalk

Bestanden af vandrefalk er formentlig på dets højeste, siden rovfuglen blev udryddet som ynglefugl herhjemme i 1972.

23 steder landet over har falkepar ynglet denne sæson, og det har resulteret i skønsmæssigt 25-27 flyvefærdige unger.

Det oplyser ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Vandrefalk yngler normalt ved stejle klippesider, som man finder på Bornholm, Møn og Stevns.

Men de senere år har vandrefalken fundet sig til rette i ophængte kasser ved havnebyer, ved siloer og skorstene på kraftvarmeværker.

- Med siloer og kraftværker som en form for erstatning for klippesider, så har vi i øjeblikket en rimeligt stabil bestand, siger Niels Peter Andreasen.

I år har et falkepar således ynglet for første gang ved Nordjyllandsværket.

Rovfuglene har haft en rede på en brandtrappe næsten øverst oppe på en cirka 50 meter høj kraftværksblok, der ikke længere bruges.

Også kraftvarmeværker i Kolding, Aabenraa, Odense, Roskilde og Stigsnæs er hjemsted for ynglende falkepar.

Vandrefalken forsvandt i 1972 fra den danske natur som følge af forurening og forfølgelse.

Men i 2001 dukkede et falkepar igen op ved Møn og lagde grundstenen for en stigende bestand.

Vandrefalk er et af verdens hurtigste dyr og er blevet målt til at kunne styrtdykke efter bytte med 389 kilometer i timen.

Den går efter andre fugle, og derfor bør man ifølge DOF's falkeekspert nøje overveje, hvor man sætter redekasser op.

- Man skal overveje meget grundigt, at man ikke sætter nye kasser op, hvor de kan komme til at stresse og gribe ind i andre fuglearters ynglen her i Danmark, siger Niels Peter Andreasen.

Der er blandt andet sat redekasser op til vandrefalken på havnene i Esbjerg, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Det er flere steder sket i håb om, at vandrefalken kan tynde lidt ud i bestanden af duer og måger.