Annonce
Indland

Kronprinsessen fejres med taffel på Rosenborg Slot

Rosenborg Slot kommer til at danne ramme om den taffel, dronningen afholder i forbindelse med kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For anden gang de seneste 233 år bliver der afholdt taffel på Rosenborg Slot i Kongens Have i København.

Når kronprinsesse Mary den 5. februar runder 50 år, vil der aftenen inden - den 4. februar - blive afholdt taffel på Rosenborg Slot i København.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Det er ikke hver dag, det sker. Faktisk er det kun anden gang siden 1788, hvor Christian VII var konge af Danmark.

Det er dronning Magrethe, der er vært for arrangementet til februar. Ved taflet vil både kongefamilien og repræsentanter for det officielle Danmark være inviteret.

Rosenborg Slot blev bygget af Christian IV i årene 1606 til 1607. Det blev bygget som et såkaldt lysthus. Flere konger har gennem tiden bygget lysthuse, der er små slotte, som ofte findes i parker eller haveanlæg.

Rosenborg Slot ligger da også midt i Kongens Have i København. Haven bliver hver dag brugt af mange københavnere, der går en tur eller drikker en øl i solen, når vejret tillader det.

Til hverdag er selve slottet museum, hvor besøgende blandt andet kan få lov at se kronjuvelerne.

Slottet er ejet af staten og hører under Slots- og Ejendomsstyrelsen. Den selvejede institution Kongernes Samling står for museumsdriften på slottet. Museet har i gennemsnit 500.000 besøgende om året, oplyser Kongernes Samling.

Ud over taflet skal kronprinsessen åbne to udstillinger, hvor hun er omdrejningspunktet. Også Mary Fonden, hvor kronprinsessen er bestyrelsesformand, vil markere den runde fødselsdag.

At kronprinsessen vil blive fejret i en sådan grad, er der ifølge Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert, god grund til.

- Hun har jo haft runde fødselsdage før, men 50 år er noget særligt.

- Anledningen til, at man gør så meget ud af det, er, at man har et kronprinsepar, der er vokset med opgaven og er meget engageret i det danske samfund i dag. Og så er de meget klar til at tage over den dag, det bliver aktuelt, at de skal være kongepar, siger han.

Det seneste taffel var i 2006 i forbindelse med slottets 400 års jubilæum.

Berlingske skrev dengang, at dronning Margrethe havde sine kronjuveler på under taflet, hvor gæsterne blev modtaget til champagne i Christian IV's vinterstue og blev velsignet med fem retter under middagen.

Rosenborg Slot ligger i Kongens Have midt i København. Det blev bygget af Christian IV i 1606 til 1607. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Rosenborg Slot i København, tirsdag den 26. maj 2020. Rosenborg Slot genåbner efter coronanedlukningen.
    Rosenborg Slot kommer til at danne ramme om den taffel, dronningen afholder i forbindelse med kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Foråret er kommet til Danmark
    Rosenborg Slot ligger i Kongens Have midt i København. Det blev bygget af Christian IV i 1606 til 1607. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte