Folketingsmedlemmet Mette Bock fra Liberal Alliance jagter endnu en fjer i hatten, da hun har sagt ja til at stille op som formand for Grænseforeningen.
Hvis den 56-årige politiker som ventet bliver valgt ved et sendemandsmøde i maj 2014, vil hun fortsætte den oplysende linje i foreningen, der har til formål at støtte det danske mindretal i Sydslesvig og bevare dansk sprog og kultur syd for den grænsen.
- Folkeoplysning fylder mere og mere for os. Jeg synes blandt andet, der er sket en positiv modernisering i foreningen under det nuværende formandskab.
- Vi har for eksempel unge ambassadører, der rejser ud på skoler og holder foredrag. Og så laver vi arrangementer, hvor generationer mødes og snakker om grænseforholdene. Det er en linje, jeg vil arbejde videre med, siger Mette Bock.
- Unge tænker langt mere globaliseret og flerkulturelt end os, der er lidt ældre, mener hun.
Mette Bock er udpeget som formandskandidat af foreningens bestyrelse som afløser for 72-årige Finn Slumstrup, der har været Grænseforeningens formand siden 2005.
Og hun får nok at se til.
Foreningen, som efter Anden Verdenskrig en overgang havde et medlemstal på 200.000, har de seneste seks år mistet omkring 10.000 medlemmer, så der i dag er cirka 15.000 tilbage.
Men det betyder ikke, at foreningen har mistet sin berettigelse, mener formandskandidaten.
- Jeg synes i allerhøjeste grad, at foreningen stadig er aktuel og berettiget i dag, siger Mette Bock, der tidligere som chefredaktør på Jydske Vestkysten har beskæftiget sig med grænselandet.
Grænseforeningen blev oprettet i 1920 efter folkeafstemningen, der fastlagde grænsen mellem Danmark og Tyskland. Selv om det er længe siden, bør andre konfliktområder skele til, hvordan Grænseforeningen har hjulpet et mindretal, mener Mette Bock:
- Der er mange grænseområder med grænsekonflikter i dag. Den måde, hvorpå udfordringerne blev håndteret i Sønderjylland, kan være en stor inspiration til mange af de steder, hvor der er mindretal.
/ritzau/
