Annonce
Indland

Laveste i 17 dage: Færre end 200 er nu indlagt med corona

Antallet af coronaindlagte på landets hospitaler er faldet til det laveste i 17 dage. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der er nu under 200 indlagte med covid-19 i Danmark. Det er det laveste siden 27. marts.

Antallet af indlagte med covid-19 på de danske hospitaler fortsætter ned.

Tirsdag morgen var 197 smittede indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det laveste siden 27. marts.

Her var 192 smittede indlagt. Det laveste antal indlagte i år blev nået en uge før, hvor 179 med covid-19 lå på hospitalet.

Det hidtil højeste antal indlagte med coronavirus i Danmark var 4. januar, hvor 964 smittede var indlagt på hospitalet.

Der er siden den seneste opgørelse sket 24 nye indlæggelser af smittede. Der er dog også sket udskrivelser.

Samtidig er tre smittede afgået ved døden. Det vides ikke, om de har været indlagt, og om det derfor påvirker indlæggelsestallet.

Tirsdag morgen lå 39 af de indlagte på en intensivafdeling. Af dem lå 28 i respirator. Mandag var tallene 40 og 28.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 563 coronatilfælde i Danmark.

Det svarer til 0,36 procent af de 155.519 prøver, der er kommet svar på. Det tal kaldes også positivprocenten.

Tallet har siden 1. februar ligget på et stabilt niveau mellem 0,30 og 0,50.

Når Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af en ekspertgruppe i SSI, kigger på den seneste tids tal, vurderer han, at der er gode muligheder for en yderligere genåbning af landet.

- Det lader til, at smitten, til trods for at vi har åbnet nogle ting, er ret konstant. Givet at vejret også synes at blive bedre, så lover det meget positivt, siger Troels Petersen.

Han finder også optimisme i, at kontakttallet nu er blevet beregnet til 1,0 to uger i træk. Det er sket sideløbende med genåbningen af landet.

- Det vil sige, at de ting, vi har åbnet, i hvert fald ikke har haft den store indflydelse, eller at folk har kunnet administrere den del af genåbningen. Det kalder på mere genåbning i et roligt tempo, siger Troels Petersen.

Der er også foretaget 328.445 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Hver sjette dansker har nu fået mindst et stik med en coronavaccine, efter at storskala-vaccination mandag blev testet.

Siden seneste opgørelse har 93.567 personer fået det første vaccinestik, mens endnu 11.787 har fået det andet og sidste stik.

Det svarer til, at 16,7 procent af befolkningen - eller hver sjette - har fået mindst et stik. 7,9 procent har fået begge stik.

  • PLUS Corona: Færre kritisk syge dør end frygtet
    Antallet af coronaindlagte på landets hospitaler er faldet til det laveste i 17 dage. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag