Mænd scorer flest penge på rettigheder til musik

Hver gang der sendes 100 kroner til de danske sangskrivere og komponister, lander 87 kroner i en mandlig kunstners lommer.

Sådan var det i hvert fald i 2017, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Her gik 189 millioner kroner til de mandlige sangskrivere og komponister, mens 27 millioner kroner endte hos deres kvindelige kolleger.

Forklaringen er ikke kun, at flere mænd skriver sange og komponerer musik. Der er også forskel på, hvor mange penge der i gennemsnit kommer ind på kontoen hos henholdsvis mænd og kvinder.

Rettighedsindtægterne for de mandlige kunstnere var i gennemsnit sidste år på 11.000 kroner. Kvinderne havde indtægter for 6800 kroner.

Dette hænger sammen med, at de mandlige sangskriveres værker bliver afspillet oftere end kvindernes numre. Der er altså ikke tale om, at et stykke musik skabt af en mand prissættes højere.

At mændene dominerer i den danske musikbranche er ikke nyt, fortæller formand Niels Mosumgaard fra Koda, der sikrer musikskaberes rettigheder og betaling, når deres værker bliver brugt offentligt.

- Det har altid været sådan. Vi kommer fra en meget kønsopdelt verden og kultur. Langt tilbage har det eksempelvis også været mandlige kunstmalere og mandlige romanforfattere, der har sat dagsordenen, siger Niels Mosumgaard.

Fordi det er antallet af afspilninger, der afgør udbetalingen af rettighedspenge, er det svært at gøre noget ved uligheden nu og her.

Det forklarer musikkonsulent Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund.

- Det er ikke et ligelønsmarked, hvor man siger, at kvinderne skal tjene lige så meget som mændene. Det er i yderste konsekvens forbrugernes forbrug af musik, der afgør, hvem der tjener penge, siger han.

Hvis man ser på udviklingen i indtægter fra musikrettigheder over tid, gør mændene sig atter bemærket. Fra 2012 til 2017 blev deres indtægter skruet op med 25 procent, mens kvindernes indtægter steg med blot syv procent.