Annonce
Indland

Molslinjen: Det bliver svært at konkurrere med Storebæltsbroen

Vi vil blive nødt til at tilpasse vores forretning, siger Molslinjens administrerende direktør. Foto: /ritzau/Tycho Gregers

Ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti skærer en fjerdedel af prisen over Storebælt for bilister.

Bilister skal fremover betale en fjerdedel mindre for at køre over Storebæltsbroen, og det giver broen markante konkurrencefordele over for færgerne.

Sådan lyder det fra Molslinjen, der driver Kattegat-ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden.

- Vi sejler på helt kommercielle vilkår, og det er svært at konkurrere med statskassen, når broen får så markante konkurrencefordele. Det vil vi blive nødt til at tilpasse vores forretning efter, siger administrerende direktør for Molslinjen Carsten Jensen i en pressemeddelelse.

Aftalen, der kom i stand torsdag aften mellem regeringen og Dansk Folkeparti, betyder, at fra 2018 vil prisen på at krydse Storebælt falde.

Imens skal der bygges et tredje spor på motorvejen mellem Nørre Aaby og Odense V.

Molslinjen føler sig overset i aftalen, der, når den er fuldt indfaset, vil betyde en takstnedsættelse over Storebælt på 25 procent.

- Nu forventer vi, at politikerne går i dialog med os og forklarer, hvorvidt vores forretning overhovedet har været en del af tankerne bag dette forslag. Alternativet til kommerciel færgedrift over Kattegat vil ikke være ønskeligt, siger Carsten Jensen.

Hvilke konkrete konsekvenser aftalen får for Molslinjen, ønsker selskabet ikke at udtale sig om, når der ikke foreligger en endelig aftale.

Men konkurrencen omkring transport fra Sjælland til Jylland vil generelt blive tilspidset, siger Carsten Jensen.

- Der vil være en regional skævvridning, så jo længere man kommer væk fra broen, desto sværere vil tilgangen være. Konkurrencesituationen vil blive kraftigt skærpet i den sammenhæng, siger han.

Molslinjen sejler årligt med mere end 1,3 millioner personbiler og næsten 2,8 millioner passagerer.

Netmediet Fyens.dk citerer Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, for, at det kun vil være den almindelige persontrafik, der kommer til at køre billigere over Storebæltsbroen.

  • Vi vil blive nødt til at tilpasse vores forretning, siger Molslinjens administrerende direktør. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Kom gratis i zoo og middelaldercenter

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer