Annonce
Indland

Museer slår alarm: Kulturarven truet af skimmelsvamp

Mange museer slås med fugt og skimmelsvamp, men de skal ikke regne med, at kulturminister Mette Bock (LA) står klar med en ekstra pose penge til at hjælpe dem. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Flere museer slås med fugt og skimmelsvamp, men de skal ikke regne med ekstra penge fra kulturministeren.

Museer landet over kæmper med at holde skimmelsvamp og fugt væk fra kulturarven.

Det skriver dr.dk.

De senere års klimaforandringer har budt på et mere vådt og fugtigt klima, og det truer museernes samlinger.

Camilla Jul Bastholm, der er konservator med speciale i skimmelsvamp, har undersøgt forholdene på en lang række danske museer.

I de seneste tre år har hun konstateret massiv skimmelvækst i 118 magasinlokaler.

- Det er et omfattende problem, som fylder meget på museerne, siger hun.

Eksempelvis er Roskilde Museum ramt af omfattende angreb af skimmelsvamp.

Det har ramt op mod 70.000 af museets genstande, som nu er i fare for at blive nedbrudt.

Museets ansatte er nødt til at iføre sig sikkerhedsudstyr, når de bevæger sig ud på arkivet, som er angrebet af skimmelsvamp.

Roskilde Museum har søgt penge fra Slots- og Kulturstyrelsen for at få hjælp til at håndtere problemet.

Det er museet langtfra ene om.

Sidste år søgte 37 museer om penge til sikring eller gennemgang af deres samlinger, men kun lidt over halvdelen fik en del af de 6,8 millioner kroner, som er afsat til formålet.

Rigsrevisionen har to gange tidligere - i 2007 og 2014 - påpeget, at museerne og Kulturministeriet ikke gør nok for at sikre kulturarven.

Hos brancheforeningen Danske Museer mener direktør Nils M. Jensen, at politikerne ikke har gjort nok for at løse problemet.

- Det er ikke et nyt problem, men noget vi har forsøgt at råbe op om længe. Problemet er, at jo længere tid der går, jo mere vil fugt og mug brede sig, hvis vi ikke får gjort noget ved de magasiner, der ikke dur, siger han til Ritzau.

Museerne skal dog ikke regne med, at kulturminister Mette Bock (LA) er klar med en ekstra pose penge.

- Jeg bliver nødt til at gøre det klart, at der ikke kommer flere penge til museerne i de her år, siger hun til dr.dk.

Svaret ærgrer Danske Museers direktør.

- Sagen er mere kompleks end bare penge. Det, vi allerhelst ville, var at lave nogle fælles magasiner mellem flere institutioner rundt om i landet.

- Men det er en stor udfordring, fordi der er nogle forhold omkring finansiering på tværs af kommuner, der gør sig gældende, og som vi må bede politikerne om hjælp til at løse, siger han.

  • Doorstep i Finansministeriet om medielicens
    Mange museer slås med fugt og skimmelsvamp, men de skal ikke regne med, at kulturminister Mette Bock (LA) står klar med en ekstra pose penge til at hjælpe dem. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Annonce
Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag