Radikaliserede fanger skal kun løslades før tid, hvis de vil samarbejde med myndigheder såsom kommunen.
En ekspertgruppe er nu klar med en plan for bekæmpelse af radikalisering i kølvandet på skudangrebene i København 14. februar i år.
Gruppen blev nedsat med den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen før angrebene på kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge.
Den lancerer sine anbefalinger onsdag, som opfordrer til at skabe en samlet koordineringsenhed for antiradikalisering, hvor medarbejdere fra relevante myndigheder og forvaltninger mødes et fast antal dage om ugen.
Københavns Kommune oplever en markant stigning i antallet af henvendelser om unge. Det sidste halve år har kommunen fået næsten lige så mange såkaldte bekymringshenvendelser som hele sidste år med 49 henvendelser i år mod 60 hele sidste år.
- Vi er vidner til en mere aggressiv, tidlig rekruttering, siger integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) til Berlingske.
Så sent som februar i år havde fængselsbetjente hørt attentatmanden Omar El-Hussein tale om at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, da han sad varetægtsfængslet i København.
Kriminalforsorgen rettede henvendelse til PET, men her forblev bekymringerne uden at Københavns Kommune kendte til sagen, da Østre Landsret to uger inden skudangrebene løslod den senere gerningsmand.
Ekspertgruppen opfordrer kommunen til at rette henvendelse til Folketinget for at ændre loven, så radikaliserede indsatte ikke kan løslades før tid, medmindre de samarbejder.
Det forslag bliver mødt med skepsis af Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
- Det er betænkeligt at knytte exitprogrammer til ud over det, der allerede er mulighed for i form af Kriminalforsorgens tilsyn. Risikoen er, at vi lagdeler indsatte, siger formand Kristian Mølgaard til Berlingske.