Annonce
Indland

Omstridt EU-handelsaftale med Canada træder i kraft

Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, EU-Præsident, Donald Tusk og den canadiske premierminister, Justin Trudeau, var til stede, da handelsaftalen mellem EU og Canada blev underskrevet sidste år. Foto: /ritzau/AP/Olivier Matthys/arkiv

EU's omdiskuterede handelsaftale med Canada kan give dansk milliardgevinst, vurderer Dansk Industri.

En omstridt handelsaftale mellem EU og Canada, der har været længe undervejs, åbner for danske eksportmuligheder.

Med den såkaldte Ceta-aftale, der træder i kraft torsdag, ryger handelsbarrierer mellem EU og Canada, der er en af verdens ti største økonomier.

Det gælder både for fødevarer, tjenesteydelser og større offentlige opgaver, vurderer Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Ifølge ham vil det løfte den danske eksport til Canada med minimum 30 procent.

- Det er virkelig noget, der vil gøre livet nemmere for danske virksomheder, som vil sælge varer på det her marked, siger han.

I det seneste år udgjorde dansk eksport af varer og tjenesteydelser til Canada 8,7 milliarder kroner, viser tal fra Dansk Industri.

Thagesen hæfter sig blandt andet ved, at 98 procent af alle varer, der handles mellem parterne, nu bliver toldfri.

Danske forbrugere vil også nyde godt af aftalen, da canadiske varer bliver billigere i butikkerne. Det handler blandt andet om fisk og skaldyr, fortæller underdirektøren.

Desuden vil det ifølge Thagesen også blive lettere for eksempelvis danske arkitekter eller ingeniører at komme ind på markedet og for virksomheder at byde ind på store offentlige opgaver.

Parterne underskrev aftalen i oktober 2016 efter syv års hårde forhandlinger. Den blev blandt andet forsinket, da den mindre belgiske region Vallonien blokerede.

Delstaten ville sikre sig, at canadiske virksomheder ikke kunne sagsøge lande, der indfører nye regler for beskyttelse af miljø og sundhed. Men til sidst blev det et ja.

Et sted, hvor Danmark kan nyde godt af den nye aftale, er på mejeriområdet, mener Martin Merrild, Formand for Landbrug & Fødevarer.

- Canada har være et lukket mælkemarked. Det har sikret landmændene relativt høje priser. Det har også betydet høje forbrugspriser, forklarer han.

Særligt på ostefronten vil det batte fra dansk side, vurderer Merrild.

- Vi forventer, at det i høj grad vil være kvalitetsost. Det er vi stærke på i Danmark. Der vil være nogle gode muligheder for de danske mejerier, siger han.

90 procent af aftalen træder nu i kraft. Det er uvist, hvornår de sidste 10 procent, der omhandler investeringer, falder på plads. Det skal EU-landene først godkende, påpeger Peter Tagesen.

  • Europe Canada Trade
    Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, EU-Præsident, Donald Tusk og den canadiske premierminister, Justin Trudeau, var til stede, da handelsaftalen mellem EU og Canada blev underskrevet sidste år. Foto: /ritzau/AP/Olivier Matthys/arkiv
Annonce
Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte