Når plejefamilier henvender sig til kommunen med et ønske om hjælp eller støtte, så oplever de ofte at blive afvist. Også selv om fagprofessionelle giver dem ret i, at barnet har brug for hjælpen.
Det svarer knap halvdelen af de adspurgte i Socialpædagogernes Landsforenings nye undersøgelse blandt plejefamilierne.
Svarene overrasker formanden:
- Der er alt for usikre forhold. Når kommunerne vælger at bruge familiepleje, må man også sikre, at støtten og hjælpen er til stede i stedet for, at de skal kæmpe alle de kampe med kommunen, siger Benny Andersen.
Ifølge undersøgelsen har knap 16 procent har oplevet at blive truet direkte eller indirekte med at få deres plejekontrakt opsagt, hvis de gjorde krav på hjælp og støtte til plejebarnet.
Og en femtedel har oplevet at blive presset til at gå ned i antallet af vederlag - familiens løn for at have et plejebarn - fordi kommunen truede med at anbringe barnet i en anden plejefamilie eller på en døgninstitution.
I Kommunernes Landsforening (KL) modtages undersøgelsen med overraskelse.
- De konklusioner genkender jeg ikke. Det overrasker mig, fordi jeg hører meget gode historier fra hverdagen, hvor plejefamilierne er glade for deres job, siger formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Rebilds borgmester Anny Winther (V).
Hun henviser til en tidligere undersøgelse fra marts 2012, som viste, at 74 procent af plejefamilierne oplevede samarbejdet med kommunen som enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.
- Selvfølgelig er der grund til at gøre noget ved det, for vi er ikke tjent med at have den slags beskyldninger hængende. Og derfor bakker jeg helt op om, hvis ministeren gerne vil have undersøgt det her. Det synes jeg, at der er god grund til at gøre, siger hun.
Undersøgelsen er baseret på svar fra halvdelen af i alt omkring 1500 adspurgte plejefamilier.
/ritzau/
