Rapport: Mere støtte til plejeforældre

Plejeforældre med familiemæssige eller andre nære relationer til deres plejebørn skal have flere penge og mere støtte.

Det konkluderer en rapport fra AKF, Anvendt Kommunalforskning, og kursen bakkes op af Socialdemokraternes socialordfører - og muligvis kommende socialminister - Mette Frederiksen.

Programleder fra AKF, Jill Mehlbye, siger, at socialt udsatte børn og unge kan have stor gavn af et blive anbragt i pleje hos nær familie eller hos venner - i et kendt netværk. Det samme har en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tidligere vist.

- Men plejeforældrene skal uddannes og støttes mere end de bliver i dag. Man bør lære af erfaringer fra Sverige og Norge, siger Jill Mehlbye.

Børn, der mistrives, placeres i dag ofte enten i tilfældige plejefamilier helt uden tilknytning til børnene eller i familier, som er i familie med eller i en form for netværk med børnene.

- I netværks-plejefamilier er erfaringen, at de tætte følelsesmæssige relationer er en styrke. Men de følelsesmæssige konflikter kan også være større end i almindelige plejefamilier, siger Jill Mehlbye.

Det er en stor fare en gang imellem, mener Jill Mehlbye. Det kan eksempelvis være svært for en familie med nære slægtsforhold til barnet at sige fra over for biologiske forældres ønske om hyppigere samvær med deres børn.

I Danmark bor omkring fem procent af de anbragte børn i såkaldte netværks- eller slægtspleje. I Sverige og Norge ligger tallet på 17-20 procent.

Jill Mehlbye mener, at en meget bedre familierådgivning kan være et middel til at undgå konflikter. Endvidere spiller det ind, at de såkaldt professionelle plejefamilier i dag aflønnes bedre end familier med tilknytning til de anbragte børn. I Norge og Sverige får alle plejefamilier samme vederlag.

- Vi har længe efterlyst en ændring af de skæve mekanismer, der er i aflønningen af familier, der har børn i pleje. Der bør ske en ændring hurtigt, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/