Annonce
Indland

Regionale medier står til at overtage Radio24syvs frekvenser

- Vores ambition med at søge om sendetilladelse er, at vi gerne vil lave public service til hele landet. Vi har ambitioner om at lave en radio, der er båret af nyheder og aktualitet, hvor holdninger kan brydes, siger Anne-Marie Dohm, direktør Radio FM4 A/S. Foto: Bjerne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix

Den nye radiokanal efter Radio24syv skal efter alt at dømme styres af et konsortium bestående af flere medier, blandt andet Folketidende.

Der er kun en godkendt ansøgning til en ny FM4-kanal. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ansøgningen, der er i gang med at blive vurderet, kommer fra Radio FM4 A/S, som er et konsortium bestående af en række medier, som dermed ligger lunt i svinget til at overtage sendetilladelsen.

Radio FM4 A/S består af Jysk Fynske Medier, Sjællandske Medier, Herning Folkeblad, Radio ABC Holding, Skive Folkeblad, Flensborg Avis, Lolland-Falsters Folketidende, Nordjyske Medier og Bornholms Tidende.

- Jeg tror, det er vigtigt at pointere, at vi ikke er i mål endnu, fordi vi formelt skal godkendes, siger Anne-Marie Dohm, direktør for Radio FM4 A/S.

Ifølge hende vil radioindholdet på kanalen "spejle hele Danmark".

- Vores ambition med at søge om sendetilladelse er, at vi gerne vil lave public service til hele landet.

- Vi har ambitioner om at lave en radio, der er båret af nyheder og aktualitet, hvor holdninger kan brydes, siger Anne-Marie Dohm.

Fristen for at ansøge om tilladelse til den fjerde jordbaserede FM-radiokanal udløb mandag 20. maj klokken 12. Ved fristens udløb havde Radio- og tv-nævnet modtaget to ansøgninger.

Den ene ansøgning opfyldte ikke de formelle krav og blev derfor afvist.

De nye ejere af FM-kanalen skal løfte arven fra Radio24syv. Udbuddet af FM4-kanalen har været omstridt.

Kravet, om at vinderen af udbuddet skal have over 70 procent af sine ansatte 110 kilometer væk fra København, er blevet stærkt kritiseret for at være møntet på netop Radio24syv.

Radio24syvs sendetilladelse udløber 31. oktober, hvorefter det nye konsortium kan overtage sendefladen. Sendetilladelsen løber otte år og får et årligt statstilskud på cirka 90 millioner kroner.

Efter planen kommer den nye radiokanals hovedkontor til at ligge i Aarhus, men der placeres også en redaktion i København.

Ifølge Anne-Marie Dohm stilles der høje krav til sendetilladelsen, hvilket har gjort det spændende at byde ind.

- På forhånd er ambitionsniveauet højt. Så vi har været glade for at lave ansøgningen, og vi bliver endnu gladere, hvis vi får lov til at lave radio, siger hun.

  • tilalle
    - Vores ambition med at søge om sendetilladelse er, at vi gerne vil lave public service til hele landet. Vi har ambitioner om at lave en radio, der er båret af nyheder og aktualitet, hvor holdninger kan brydes, siger Anne-Marie Dohm, direktør Radio FM4 A/S. Foto: Bjerne Bergius Hermansen/Dr/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer