Annonce
Indland

Rejsekortet dumper i brugertest

Foto: Arkivfoto

Det nye rejsekort volder brugerne mange problemer, viser en test af systemets brugervenlighed.

Det nye rejsekort, der er ved at blive indført til bus- og togrejser, ser ud til at forvirre brugerne på flere punkter. Det viser en test af systemets brugervenlighed, som er gennemført på Danmarks Tekniske Universitet.

Ifølge Ingeniørens netavis Version 2 giver det nye system blandt andet problemer, fordi man både skal tjekke ind og ud på rejsen. Hidtil har rejsende kun skullet tænke på billetten, når de købte den. Det betyder et stort skift for kunderne, og her hjælper systemet ikke godt nok, mener Ali Gürcan Özkil, adjunkt ved DTU Management.

- Man glemmer meget nemt at tjekke ud, når man stiger af. Og Rejsekort hjælper dig ikke, siger Ali Gürcan Özkil til nettjenesten.

Terminalerne til tjek-ud ligner dem til tjek-in på en prik, bortset fra et lille skilt. Og de kan placeres bedre på stationerne, mener DTU-lektoren. Han har via studerende på et DTU-kursus testet 67 rejsende, der brugte rejsekortet.

Terminalerne kan også give rejsende, der kommer til at bruge den forkerte terminal, indtryk af, at alt er i orden - samtidig med at de reelt får en lille bøde. Mest problematisk i systemet er dog ifølge Ali Gürcan Özkil den automat, der bliver stillet op på stationerne. Den skal bruges til mere avancerede rejser, for eksempel hvor en cykel skal med eller hvor to skal rejse sammen.

- Sådan en maskine har aldrig været brugt før i Danmark, og over halvdelen af de 67 brugere fandt aldrig ud af, hvad de skulle gøre, siger Ali Gürcan Özkil.

På bussernes døre minder klistermærker om, at man skal huske at tjekke ud efter rejsen. Men budskabet bliver overset, fordi der i forvejen er mange reklameskilte i bussen. Hvis man glemmer at stemple ud, når man forlader bussen, skal man vente på den næste bus, stige ind for at stemple ud, og så forlade bussen igen. Også den løsning får en nedadvendt tommelfinger fra Ali Gürcan Özkil.

ritzau

  • 23NYK-Rejsekortet
    Foto: Arkivfoto
Annonce
Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?