Annonce
Indland

Sådan hjalp danskere i hemmelighed flygtningene

Foto: Claus Hansen

Nøgleperson fortæller, hvordan de hjalp flygtninge.

Nu fortæller en af nøglepersonerne bag de seneste dages hjælp til flygtninge, hvad der skete. Det er historien om 72 timer, der fik Danmark til at træde i karakter.

- Vi kommer til at huske datoen. Søndag den 7. september bragte 200 nyankomne flygtninge i Rødbyhavn den europæiske flygtningekrise til dansk jord. Og tvang danskerne til at træde i karakter.

Sådan indleder Mikael R. Lindholm på netavisen DenOffentlige.dk sin fortælling om fire døgn, hvor danskere fra top og bund fandt sammen i en stille men meget aktiv borgerprotest mod sammenbruddet i Europas flygtningepolitik. Det hele begyndt mandag morgen.

- Min hustru, som hedder Lisbeth Zornig Andersen, var den dag til foredrag på Lolland. Hun ringede.
- Der er små børn med. Jeg overvejer at samle nogle op.
- Kan du gøre andet?
- Meget mere var der ikke at sige, fortæller Mikael R. Lindholm.

Telefonsamtalen blev begyndelsen på det, der siden fik flere hundrede danskere til at finde sammen om at hjælpe aktivt.

- Jeg ringede til politiet for at høre, om det var ulovligt at give blaffere, der var flygtningefamilier, et lift på dansk jord. Jeg fik svaret, at ?det er et finurligt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på.? Og så lagde de på. Altså vidste politiet ikke, om de skulle arrestere en bilist, der samlede udenlandske blaffere op. Så det gjorde Lisbeth. Hun fandt en familie på seks med to små piger på 5 år. Politiet så på, og gjorde intet for at standse hende, fortæller Mikael R. Lindholm på DenOffentlige.

Ægteparret Zornig Lindholm delte herefter nogle opdateringer på Facebook, og så gik det pludselig meget stærkt.

Det væltede ind med henvendelser. Ja, de vidste godt, at politiet i mellemtiden havde fundet ud af, hvad de mente, og indskærpet, at det var ulovligt at køre flygtninge til grænsen. De var ligeglade, fortæller Mikael R. Lindholm.

Huset Zornig, som ægteparret har stiftet for at ændre socialsystemet i Danmark, er kendt for sit arbejde med socialt udsatte. Selvom mange socialt udsatte lynhurtigt meldte sig under fanerne for at hjælpe, henvendte også kendte, rige og indflydelsesrige mennesker sig for at tilbyde deres hjælp.

- En tidligere minister ringede og sagde: Jeg vil gerne hjælpe. Kan jeg sponsorere busser?, fortæller Lindholm på DenOffentlige.

Også velhavere tog kontakt, da der opstod tvivl om, hvorvidt aktionen, der nu var døbt Sverigesekspressen, ville blive ramt af en bøderegn fra myndighederne.

- Jeg så, at en mand var blevet arresteret i Grenå for at køre en flygtningefamilie til færgen og købe billetter til dem til Sverige. Personalet ved færgen havde fattet mistanke og varslet politiet. De hentede både familien og manden. Lige der, tænkte jeg, ser vi det splittede Danmark. Den ene hjælper, den anden angiver. Og nu stod den stakkels mand til en klækkelig bøde, fortæller Lindholm, der samtidig fik et telefonopkald.

Det var en velhaver fra netværket. Han spurgte hvordan han kunne hjælpe.

- Vi står med et problem med de bøder, folk får, når de bliver grebet i at hjælpe flygtninge, svarede Lindholm.

Det kan jeg hjælpe med. Jeg får fat i nogle andre, og så rejser vi penge til det. Bare kør, lød budskabet.

Torsdag morgen ændrede billedet sig igen. Politiet i Padborg meddelte, at flygtninge, der ønskede det, fik lov til at fortsætte mod Sverige med tog. Da var der ifølge Lindholm omkring hundrede biler i Rødby med kørere, der havde ventet hele natten, klar til at køre de tilbageværende flygtninge af sted.

- Vi kørte mod København. Der var ingen flygtninge langs motorvejen. Kun efterladte barnevogne, der vidnede om, at de var blevet samlet op. Nu dukkede støttenetværkene op til overfladen. Midt på dagen var Københavns Hovedbanegård blevet det kogende samlingspunkt, hvor hundreder af flygtninge blev hjulpet med mad og medicin og på et tog til Sverige, fortæller han.

Ægteparret Zornig Lindholm havnede på få timer i centrum af historiske begivenheder, og ja, de har været i vildrede og frustrerede undervejs, fordi der både er storpolitik og helt almindelige medmenneskelige hensyn på spil. Men de har på ingen måde tvivlet på, at de gjorde det rigtige.

- Vi må se i øjnene, at den europæiske flygtningepolitik er de facto brudt sammen. Det er nyttesløst at forsøge at opretholde regler, der blev designede i en anden tid til en anden virkelighed. Der forestår en enorm politisk opgave med at redesigne hele tænkningen nu, påpeger Lindholm.

- Vi har formentlig først set begyndelsen på en menneskevandring, som vi ikke har oplevet siden Anden Verdenskrig. Det er heller ikke rimeligt, at Sverige skal bære en så stor byrde. Men det er snusfornuft at lade de mennesker, der har familie og netværk i Sverige, rejse dertil. Det hjælper dem og os alle. Det er ikke nødvendigvis rimeligt eller retfærdigt eller lovligt, for den sags skyld, men pragmatisk og menneskeligt, siger Lindholm på DenOffentlige om de fire døgn, hvor flygtningekrisen vækkede danskerne.

  • Foto: Claus Hansen
Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen