Annonce
Indland

Skrot brændeovnen og scor en præmie

Foto: Richard Moillaud

Det er først til mølle. Ejere af sundhedsskadelige brændeovne fra før 1990 kan nu søge om skrotningspræmie.

Tirsdag åbner kapløbet om at få del i den skrotningsordning, der giver ejere af gamle og forurenende brændeovne en præmie på 2000 kroner for at sende ovnen på pension til gavn for luftkvalitet og folkesundhed.

Er brændeovnen fra 1990 eller før, kan man nu søge Miljøstyrelsen om tilskud. Tildelingen sker efter først-til-mølle-princippet: Ordningen løber til udgangen af 2016, eller til puljen er tom. Ansøgning sker via en portal på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Årligt dør 2000-3000 mennesker som følge af luftforurening. Heraf vurderes 230-290 dødsfald at skyldes partikler fra brændeovne.

Der er afsat penge til at støtte skrotning af cirka 21.000 ud af de 150.000 brændeovne i Danmark, som er produceret i 1990 eller før, oplyser Michel Schilling, vicedirektør i Miljøstyrelsen, der administrerer ordningen.

Det er ikke et krav, at man anskaffer en ny, moderne brændeovn for pengene.

- Brændeovne står for en stor andel af luftforureningen i Danmark og er hvert år skyld i for tidlige dødsfald og tilfælde af astma, bronkitis og andre luftvejslidelser.

- De gamle ovne forurener i gennemsnit næsten fem gange så meget som en ny, svanemærket brændeovn, siger Michel Schilling.

Ordningen blev annonceret af fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) i oktober for at få fart i skrotningen af de ineffektive brændeovne. De står for op mod 70 procent af det danske udslip af partikler og 55 procent af den giftige dioxinudledning.

Skrotningen suppleres af en kampagne for at få borgerne til at fyre miljørigtigt. Man skal bruge rent, tørt træ - ikke vådt eller imprægneret træ og heller ikke affald, papirreklamer eller lignende. Og så skal man tænde op i toppen, ikke forneden.

Det er ikke tilladt at forære eller sælge en brugt ovn videre, hvis den ikke lever op til partikelkravene for nye ovne. Der sælges årligt omkring 20.000 brændeovne i Danmark, og 9 ud af 10 er svanemærkede med lavt partikeludslip.

  • Foto: Richard Moillaud
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer