Annonce
Indland

Smittetallet slår rekord med 51.033 nye tilfælde

Antallet af indlagte, der er testet positive for coronavirus er 955. Ikke alle er indlagt på grund af corona.

51.033 er bekræftet smittet med coronavirus, heraf har 3119 været testet positive før.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dagens smittetal er det højeste under epidemien i Danmark.

De positive prøver er fundet blandt 233.419 PCR-test. 21,86 procent af prøverne var positive for coronavirus. Det tal kaldes positivprocenten.

Smitten er især høj blandt børn og unge, viser en tendensrapport fra SSI. Det er blandt de 12-15-årige, at smitten er højest. I uge tre var den helt oppe op 11.194 smittede per 100.000 indbyggere i aldersgruppen.

Til sammenligning var incidensen for hele landet i uge tre på 4572.

Der er torsdag indlagt 955 patienter, som er testet positive for coronavirus. Det er 17 flere end onsdag.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 60 procent af dem, der var indlagt og havde corona i uge 1, er indlagt på grund af corona. 40 procent af de indlagte var altså indlagt, fordi de fejlede noget andet. Ugen før var det 65 procent, der var indlagt på grund af corona.

Ifølge Kasper Karmark Iversen, der professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital, er der ikke pres på sygehusene på grund af coronasmittede, og man kan godt klare, hvis der kommer flere indlagte.

- Sygehusene er klar til det. Vi er ikke hårdt belastet af indlagte med omikron. Og vi tænker også, at man ikke bliver svært syg af at blive indlagt med omikron.

- Vi har selvfølgelig en del, som er indlagt med alt muligt andet, og som har omikron og skal isoleres. Og så har vi selvfølgelig også personale (der er syge red.). Og det er jo det, der presser os lidt.

Han fortæller, at der er mange sygemeldinger, og at det resulterer i mange ekstravagter og enkelte udækkede vagter. Man er dog i stand til at opretholde en normal drift på alle de akutte funktioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede onsdag ved et pressemøde planer om at fjerne næsten alle restriktioner fra den 1. februar. Og det vil få smitten til stige, vurderer Kasper Karmark Iversen.

- Men vi er også langt i forhold til en eller anden befolkningsimmunitet, så det vil i sig selv betyde, at kurven begynder at bøje af om ikke forfærdeligt længe, siger han.

Smittetallene har den seneste tid været støt stigende. Og det er ifølge Kasper Karmark Iversen ikke til at sige, præcis hvornår smittekurven vil knække.

- Jeg tror det vender inden for de næste par uger, indtil da kan vi forvente en stigning, der nok vil være aftagende, siger han.

37 af de indlagte er så syge, at de ligger på en intensivafdeling, og 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere 18 coronarelaterede dødsfald.

Dermed er i alt 3674 borgere, der var smittet med coronavirus, døde under epidemien i Danmark.

Tendensrapport fra SSI
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer