Annonce
Indland

Smukfests overskudsmad stiller sulten for 3000 udsatte

Sidste år gik overskudsmaden fra Fødevarebanken til 42 væresteder, men det tal er i år steget til 65. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine/arkiv

Endnu flere får i år glæde af de madvarer, der bliver samlet ind på Smukfest, fortæller organisationschef.

Når afslutningsbandet har slået de sidste toner an på Smukfest søndag, og gæsterne begynder at vende hjemad, rykker der madsamlere ind i bøgeskoven.

De kommer fra organisationen Fødevarebanken, som samler overskudsmad fra festivalen og giver det til socialt udsatte børn, unge og voksne.

Sidste år stod 42 væresteder og krisecentre klar til at overtage 3,5 tons mad, der blev tilovers.

Men i år er 65 organisationer klar til at blive bespist, når festivalen er ovre, fortæller Jesper Kinnerup, der er driftschef for Fødevarebankens afdeling i Aarhus.

- Maden kommer ud til langt flere, der har brug for vores hjælp. Vi bestræber os på at nå så langt ud som muligt også geografisk.

- Det, som vi generelt oplever på de festivaler, vi besøger, er, at der kan være få boder, som kommer til at bestille alt for meget mad. Men så kan det heldigvis gå til nogle andre, siger han.

Maden, som 10 frivillige fra organisationen indsamler, får 3367 socialt udsatte personer i Nord- og Midtjylland glæde af.

Det er ofte fødevarer som pizzabunde, kød, forskellige mælkeprodukter og snittede grøntsager, der bliver samlet ind, fortæller driftschefen.

- Men noget af det spændende ved festivaler er, at vi ikke ved, hvad det bringer, siger han.

Maden bliver afleveret ved Fødevarebankens hovedsæde i Aarhus. Her bliver det blandet med fødevarer, som er blevet samlet ved eksempelvis Arla og Årstiderne, før det bliver delt ud.

Louise Søgaardbrok, der er på Smukfest for andet år i træk, mener, at det er vigtigt, at festivalen bekæmper madspil.

- Det er noget, jeg går op i derhjemme. Derfor er det fedt at vide, at det også er en værdi, der er herude. Der er så meget overflod på festivalen generelt, siger den 38-årige.

Fødevarebanken er en non-profit organisation, der arbejder med at bekæmpe madspil og madfattigdom i Danmark.

  • SmukFest i Skanderborg
    Sidste år gik overskudsmaden fra Fødevarebanken til 42 væresteder, men det tal er i år steget til 65. Foto: /ritzau/Tidsvilde Stine/arkiv
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer