Annonce
Indland

Succes med befrugtede nedfrosne æg: Flere bliver gravide

Otte procent af de fødte børn i 2016 er blevet til med fertilitetsbehandling. Foto: /ritzau/Bundgaard Carsten/arkiv

Andelen af kvinder, der bliver gravide med befrugtede æg, der har været nedfrosset, er steget.

Fertilitetsklinikkerne har succes med at gøre kvinder gravide med befrugtede æg, der har været nedfrosset.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen, der blandt andet er baseret på indberetninger fra 52 klinikker i Danmark.

Andelen af graviditeter med metoden er steget fra 19,9 procent i 2015 til 23,5 procent i 2016.

- Det er en rigtig stor succes, for nu nærmer vi os den graviditetsrate, der er for helt normale fertile par, siger chefbiolog Karin Erb fra Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital og tilføjer:

- Vi har fået bedre metoder til at fryse æggene og tø dem op, så de dermed giver en højere graviditetschance, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at næsten alle klinikker i dag er begyndt at fryse æg ved en meget hurtig nedfrysning kaldet vitrifikation.

- Allerede sidste år var nogle klinikker begyndt med de nye teknikker, men nu er det stort set alle, siger hun.

En anden succes med fertilitetsbehandlingen er færre tvillingegraviditeter. I 2015 udgjorde graviditeter med tvillinger 8,4 procent for dem, der har fået reagensglasbehandling eller mikroinsemination.

Det tal var i 2016 faldet til 5,6 procent.

Især er faldet sket for kvinder over 40 år, hvor tvillingeraten var særligt høj tidligere. Antallet af tvillingegraviditeter hænger sammen med, hvor mange æg der bruges.

- Flere og flere gange lægger vi kun ét æg tilbage. Det er rigtig, rigtig godt, siger Karin Erb.

Hun forklarer, at man forsøger at undgå graviditeter med tvillinger, da der er langt større komplikationer forbundet med tvillingfødsler.

- De allerfleste tvillinger bliver født for tidligt. Derfor stiler vi efter at lave ét barn per graviditet, siger hun.

I løbet af 2016 blev der i Danmark udført 29.226 behandlinger på danske kvinder, og der blev født 4943 børn. Det svarer til, at otte procent af de fødte børn i 2016 er blevet til med fertilitetsbehandling.

  • VivaNeo
    Otte procent af de fødte børn i 2016 er blevet til med fertilitetsbehandling. Foto: /ritzau/Bundgaard Carsten/arkiv
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand