Annonce
Indland

Tønder-sag: Herning går mod strømmen og har færre misbrugssager

Stik imod tendensen hyrer Herning Kommune flere socialrådgivere. Resultatet er færre sager og færre udgifter.

Flere socialrådgivere, færre sager om svigt og misbrug af børn og en hurtigere indgriben, når mistanken bliver rejst. Og så sparer kommunen endda penge på at have flere socialrådgivere ansat til at behandle de følsomme sager.

Mens Tønder Kommune har indrømmet at have svigtet en mindreårig pige, hvis mor i to år forgæves forsøgte at gøre kommunen opmærksom på, at hun mente, at hendes datter var udsat for seksuelle overgreb, har Herning Kommune gode erfaringer med at gå imod strømmen og ansætte flere og ikke færre socialrådgivere.

Erfaringerne fra et pilotprojekt i fire skoledistrikter i Herning Kommune har vist så overbevisende resultater, at lokalpolitikerne har besluttet at udbrede ordningen til hele kommunen to år inden, projektet er færdig.

Kommunen har ladet sig inspirere af erfaringer fra Sverige.

- Tidligere kunne sagerne ligge i bunker hos socialrådgiverne. De var for pressede af for mange sager. Nu er bunkerne ikke så høje længere. Socialrådgiverne kan følge børnene tættere og reagere hurtigere på sagerne.

Det siger formanden for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, Dorte West, til Ritzau.

- Vi kunne allerede efter to år se, at der er penge at spare. Jeg tror simpelthen på, at det her er vejen frem. Ikke kun for børnene, men også for vores økonomi.

Tidligere havde hver socialrådgiver i Herning Kommune omkring 40-45 sager. I pilotprojektet har de hver haft 20-25. Samtidig har forvaltningen systematiseret og intensiveret socialrådgivernes kontakt og samarbejde med daginstitutioner og skoler.

- Vi har næsten ingen klager længere. Telefonerne står stille. Vi har også færre sager, fordi vi får tidligere fat og hurtigere kan følge op på sagerne, siger Dorte West.

En række kommuner har ifølge Dorte West vist interesse for projektet. I pilotprojektet havde kommunen investeret 4 millioner kroner, blandt andet til at ansætte flere socialrådgivere. Efter to år har kommunen fået 4,5 millioner kroner ind i blandt andet færre og kortere anbringelser.

Sagen fra Tønder drejer sig om en i dag 14-årig pige, der ifølge moderen igennem flere år har været udsat for seksuelle overgreb fra to ældre brødre og en tidligere stedfar.

Kommunen overhørte 14 henvendelser, herunder blandt andet fra pigens mor, skolen, en læge og en psykiater. Sagen har indtil videre kostet to af kommunens chefer, børne- og ungechefen samt forvaltningsdirektøren, deres job.

Politiet har henlagt sagen på grund af mangel på beviser.

TV2 viser torsdag aften en dokumentarudsendelse om sagen.

Annonce
Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen