Annonce
Indland

Tusindvis af afviste pensionsansøgere bekymrer fagforbund

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere sagt, at han er klar til at kigge på sagen, hvis der opstod problemer med dokumentationskravene for at få tidlig pension. Det er ifølge to fagforbund tilfældet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hver fjerde behandlede ansøgning om tidlig pension er afvist. Dokumentationskrav skaber udfordringer.

Knap 17.000 ansøgninger om tidlig pension er blevet behandlet, men hver fjerde af dem er endt med en afvisning.

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, og det vækker bekymring hos fagforbundene.

Hos 3F, der er det fagforbund med flest pensionsansøgere blandt medlemmerne, vil forbundsformand Per Christensen have undersøgt sagen.

- Først vil jeg sige, at det faktum, at 20.000 har søgt, viser, at der et enormt behov for, at folk kan trække sig tilbage efter et slidsomt liv på arbejdsmarkedet.

- Når det er sagt, er det helt åbenbart for mig, at der er en udfordring med dokumentationskravene, vi bliver nødt til at få kigget på, siger han.

Retten til tidlig pension gælder for personer, der har været op til 44 år på arbejdsmarkedet og er mindst 61 år gamle. De kan søge om at kunne gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

Hvis man har været henholdsvis 43 og 42 år på arbejdsmarkedet kan man søge om at gå to eller et år tidligere på pension.

Dokumentationen for et langt arbejdsliv hentes primært i pensionsoplysninger fra ATP.

Fagbladet FOA har beskrevet, hvordan Rigsarkivet er blevet "bombarderet" med henvendelser for at finde den nødvendige dokumentation.

Men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige job eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Ministeren vil nu sætte penge af til, at Rigsarkivet hurtigere kan hjælpe med at finde dokumentation, blandt andet ved at ansætte medarbejdere med fuld fokus på ansøgningerne.

Det glæder Mona Striib, forbundsformand for FOA, for også hun er bekymret for dem, der har stødt panden mod muren på grund af manglende dokumentation:

- Det vækker en bekymring. Når folk søger, er det jo, fordi de selv ved, at de har haft den tilknytning til arbejdsmarkedet, og fordi de har behov for at gå tidligere på pension, siger hun.

De ansøgere, der har fået afvist deres sag, har mulighed for at indsende yderligere dokumentation og få behandlet en ansøgning på ny.

Slagteriarbejdere er blandt de grupper på arbejdsmarkedet, hvor mange har søgt om tidlig pension. Men en stor del bliver afvist. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Regeringen præsenterer sit nye udspil: Ny ret til tidlig pension
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere sagt, at han er klar til at kigge på sagen, hvis der opstod problemer med dokumentationskravene for at få tidlig pension. Det er ifølge to fagforbund tilfældet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Danish Crown opvejer britisk pres med frasalg
    Slagteriarbejdere er blandt de grupper på arbejdsmarkedet, hvor mange har søgt om tidlig pension. Men en stor del bliver afvist. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer