Bygningssyns idé om at genskabe nedbrændt KB-hal på gammeldags vis er et Molbo-krav, mener kulturordfører.
Det Særlige Bygningssyn kræver, at KB-Hallen, der brændte ned tidligere på året, bliver genopført i en gammeldags stil.
Men det vil ifølge KB?s formand, Niels-Christian Holmstrøm, "gøre bygningen totalt uanvendelig", og den melding får nu Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, til at kritisere kravet.
- Det virker ikke som et særlig logisk krav. Det afgørende må da være, at bygningen kan bruges til de kulturelle arrangementer, den hidtil har været brugt til, siger ordføreren, der betegner kravene som Molbo-agtige.
Ifølge Det Særlige Bygningssyn er KB-Hallen så unik en konstruktion, at den skal genopføres med de samme materialer, de samme farver og det samme indre, som den havde før den enorme brand.
Men disse krav vil fordyre genopførelsen af hallen i ekstrem grad og på visse punkter endda føre hallen længere tilbage end til fredningstidspunktet, mener KB?s formand, Niels-Christian Holmstrøm.
- Hvis Det Særlige Bygningssyns anbefalinger følges, må KB konstatere, at klubben efterlades med en totalt uanvendelig bygning, siger formanden.
Langt fra lige så konfronterende er professor og arkitekt Christoffer Harlang, der er formand for Det Særlige Bygningssyn:
- Fra KB-Hallens side er der blandt andet et ønske om at udvide gulvarealet, så hallen kan bruges til nye typer arrangementer, som ikke fandtes, da den oprindelige hal blev indviet i 1938.
- Ønsket behøver ikke at komme på tværs af ønsket om at genopføre KB-Hallen, mener Christoffer Harlang.
Ikke desto mindre vil Venstres Michael Aastrup Jensen nu have kulturminister Uffe Elbæk (S) til at svare på logikken bag de strenge krav. Det Særlige Bygningssyn hører under Kulturministeriet.
- Jeg kan ikke se fornuften i at efterlade KB med en bygning, de ikke kan bruge til noget. Så må vi se, om ministeren foretrækker en ubrugelig bygning eller nye faciliteter til glæde for sports- og messegæster, siger kulturordføreren.
/ritzau/