Annonce
Indland

Vestjylland får landets første batteritog i 2024

Midtjyske Jernbaner betjener i dag de to togstrækninger med Desiro-tog i dieseludgaven. Men fremtiden står på batterier. Foto: Region Midtjylland/Free

Midtjyske Jernbaner vil investere i syv batteritog, som skal betjene to vestjyske togstrækninger.

Landets første batteritog ventes på skinner i Vestjylland i 2024.

Det er planen hos selskabet Midtjyske Jernbaner, der har offentliggjort, at man ønsker at købe syv togsæt, som kører på batteri.

- Vi vil være den grønneste jernbane i Danmark. Det kræver, at vi gør noget.

- Meget strøm bliver produceret i Vestjylland, og så synes vi også, at noget af det skal bruges i Vestjylland, siger Arne Lægaard, formand for Midtjyske Jernbaner.

De syv batteritog skal køre på to strækninger: Dels Vemb-Lemvig-Thyborøn med tre tog, dels Holstebro-Skjern med fire tog.

Udbuddet har en værdi på op mod 400 millioner kroner.

Selv om Vestjylland bliver det første sted i Danmark med batteritog, er der ifølge Arne Lægaard tale om kendt teknologi.

Det betyder, at selskabet ikke risikerer en ny skandale på linje med IC4-togene.

- Det er et standardtog, vi vil købe, ikke et udviklingstog, siger han og nævner, at et regionalt togselskab i Slesvig-Holsten har bestilt 55 batteridrevne tog.

Det smarte ved batteritoget er ifølge formanden, at det ikke behøver køreledninger, sådan som et eltog og eksempelvis letbanen i Aarhus kræver.

Det gør, at der ifølge formanden er store perspektiver i anvendelsen af batteritoget.

- Der vil være strækninger uden for hovednettet, både på Sjælland og i Jylland, hvor batteritog er fremtiden, mener Arne Lægaard.

Man behøver ifølge formanden ikke være nervøs for, at togets batteri bliver fladt undervejs:

- Et batteritog kan køre fra Lemvig til Thyborøn og tilbage igen på en opladning.

- Det er nok for os, og det har vi taget højde for med det antal togsæt, vi ønsker at købe.

- Men teknologien og udviklingen går så vanvittigt stærkt på det her område.

- Så når vi kommer tre år længere frem, og vi skal have togene leveret, så er det helt andre afstande, man kan køre på en opladning, siger Arne Lægaard.

Midtjyske Jernbaner står for jernbanestrækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn.

På strækningen fra Holstebro til Skjern kører Midtjyske Jernbaner på kontrakt med staten.

De fire batteritog på denne strækning indgår i regeringens infrastrukturudspil.

Hvis der ikke er politisk flertal for denne plan, og pengene til fire batteritog på denne strækning ikke kan findes, kan udbuddet ifølge Arne Lægaard tilpasses til de tre tog på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn.

Her er nyheden fra Region Midtjylland
  • DESIROTOG_MJ_MDTTRAFIK_HOLSTEBROST (2) (002)
    Midtjyske Jernbaner betjener i dag de to togstrækninger med Desiro-tog i dieseludgaven. Men fremtiden står på batterier. Foto: Region Midtjylland/Free
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer