Annonce
Kultur

Pink Floyd-frontfigur efterforskes for at bære nazilignende uniform

Roger Waters, der var med til at stifte Pink Floyd i 1960'erne, spillede en koncert i Berlin i Tyskland i sidste uge. På grund af noget af det tøj, han bar, efterforsker tysk politi ham nu for opildning til offentligt had. Her ses han under en koncert i München i søndags. Foto: Daniel Bockwoldt/Ritzau Scanpix
Tysk politi efterforsker Roger Waters for opildning til had, efter at han bar nazilignende uniform i Berlin.

Musikeren Roger Waters, der var med til at stifte rockbandet Pink Floyd, er under efterforskning for opildning til had. Det sker, efter at han bar en nazilignende uniform ved en koncert i den tyske hovedstad, Berlin.

Det siger politiet i Berlin fredag.

Billeder på sociale medier viser Waters iført en lang, sort frakke med rødt armbind på scenen i sidste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi efterforsker på mistanke om tilskyndelse til offentligt had, fordi det tøj, der bæres på scenen, kan bruges til at forherlige eller retfærdiggøre det nazistiske styre og dermed forstyrre den offentlige ro, siger politiets talsperson Martin Halweg.

- Tøjet minder om en SS-officers påklædning, tilføjer han.

Roger Waters er tidligere blevet beskyldt for antijødiske holdninger. Han har blandt andet haft en oppustet gris med en davidsstjerne på med til nogle af sine koncerter.

Det er ikke noget nyt, at politik og aktivisme fylder til Waters' koncerter. Han har også tidligere langet ud efter USA's forhenværende præsident Donald Trump til sine koncerter.

I februar gjorde han sig også bemærket, da han under en tale i FN's Sikkerhedsråd sagde, at Ukraine til en vis grad selv var med til at fremprovokere Ruslands invasion af landet.

Han fordømte både krigen og opfordrede til våbenhvile. Men han hævdede også, at Ruslands invasion af Ukraine delvist var fremprovokeret af ukrainerne.

De seneste uger har Roger Waters spillet i flere tyske byer som del af touren "This Is Not A Drill".

Men det har vakt meget kritik flere steder. Blandt andet fordi han også viste navnene på flere afdøde personer på en skærm. En af dem var Anne Frank, den unge jødiske pige, der døde i en koncentrationslejr.

Roger Waters selv afviser anklagerne. Han siger, at han protesterer mod israelsk politik og ikke det jødiske folk.

Waters skal spille sin sidste koncert i Tyskland i byen Frankfurt søndag.

Myndighederne i Frankfurt har forsøgt at bremse koncerten. Men det ønske har en domstol afvist med henvisning til kunstnerisk frihed.

79-årige Roger Waters var medstifter af det britiske rockband Pink Floyd i 1965. Han var en del af bandet indtil 1983.

/ritzau/

  • Concert Roger Waters
    Roger Waters, der var med til at stifte Pink Floyd i 1960'erne, spillede en koncert i Berlin i Tyskland i sidste uge. På grund af noget af det tøj, han bar, efterforsker tysk politi ham nu for opildning til offentligt had. Her ses han under en koncert i München i søndags. Foto: Daniel Bockwoldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase