Tobias Guldberg Frøslev fra Københavns Universitet, som deltager i GMSR-projektet, fortæller her, hvordan DNA bruges til at kortlægge biodiversiteten i jorden.
Alle organismer indeholder DNA og efterlader sig DNA i miljøet, hvor de lever. Naturovervågning, hvor biologer i gummistøvler med kikkert og lup om halsen registrerer dyr, planter og svampe i naturen, er de seneste år blevet suppleret med moderne DNA-metoder, hvor man eksempelvis ud fra en lille vandprøve kan se, hvilke dyr der lever i vandet.
Kort fortalt går metoden ud på, at man fokuserer på et DNA-sekvensområde i arvematerialet - et markør-gen - som har et niveau af variation, der er egnet til at adskille arter inden for den gruppe af organismer, som man ønsker at undersøge.
I GMSR-projektet har vi indsamlet jordprøver fra 15 marker (30 prøveflader).
Fem marker med Conservation Agriculture, fem marker med reduceret jordbehandling og fem marker, der drives konventionelt (almindeligt pløjet system). I hver mark har vi taget en prøve fra en prøveflade i midten af marken, og en prøve fra en prøveflade langs mark-kanten, der støder op til naturlignende områder (levende hegn eller skov/ plantage).
Prøven fra hver prøveflade består af 81 småprøver, som er blevet blandet sammen for at give en repræsentativ stikprøve af biodiversiteten i prøvefladen.
Småprøverne er blevet taget med en "tidselopgraver", som udtager en pølse jord af ca fem cm i diameter fra jordoverfladen og 15 cm ned. Alle 81 småprøver (pr. prøveflade) er i marken blevet samlet direkte ned i en tønde, og hver småprøve er blevet taget med fire meters mellemrum - enten i et stort kvadrat (markmidte) eller i et langt rektangel (markkant).
Viderebehandling af prøverne i laboratoriet
En lille delprøve af hver af de 30 puljede prøver (en for hver af de 30 prøveflader), bliver derefter ført igennem laboratoriet med DNA-ekstraktion, DNA-opformering, sekvensering, og til slut analyser af de fremkomne data, hvormed vi får nogle mål for diversiteten af protozoer, svampe, regnorm, rundorm og andre organismegrupper.
Mange af disse organismer er meget dårligt kendt og undersøgt, og vi forventer derfor ikke, at kunne sætte navn og funktion på alt, hvad vi finder. Hvad vi derimod regner med, er at kunne få et indblik i diversiteten af en del af jordens biodiversitet, som er meget vigtig for jordprocesserne, og som er meget svær at måle på andre måder.
Vi vil sandsynligvis kunne svare på spørgsmål som:
- Forårsager forskellige driftformer forskelle i jordbundens sammensætning af organismer?
- Hvilken driftform giver plads til det største antal arter?
- Hvilken driftform rummer de mest unikke arter (sjældne arter)?
- Hvilken driftform giver plads til flest af de store jordbundsdyr (regnorm, insekter)?
- Er der større biodiversitet i mark-kanterne end i midten af markerne?
Arbejdet med projektet kan løbende følges på www.gmsr.dk
Projektet Grønne Marker og Stærke Rødder skal over fire år undersøge, om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture kan være en del af løsningen på de udfordringer, som landbrugserhvervet står overfor.
I projektet undersøges, om driftsformen kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden på bedrifterne.
Bag projektet står Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Agrovi og tre forsøgsejendomme, som tæller Knudstrupgård ved Fjenneslev ejet af Søren Ilsøe. Gården har været dyrket uden pløjning siden 2000.
I en række artikler i Landbrugnyt vil forskere fortælle nærmere om arbejdet med projektet.
-
I Grønne Marker Stærke Rødder-projektet kortlægges biodiversiteten i jorden. -
Ved hjælp af DNA registreres dyrelivet i jorden for bl.a. at undersøge, om Conservation Agriculture giver plads til flere af de store jordbundsdyr som regnorme og insekter i forhold til andre driftsformer.
