Annonce
Landbrug

Etableringslån hjælper unge landmænd i gang

34-årige Henrik Ehm Hansen har med større fra Vækstfonden opkøbte Nissumgaard ved Skanderborg, hvor han vil skabe en storbedrift, der primært producerer slagtesvin.

Flere unge landmænd får finansieringen af egen bedrift til at gå op med lån fra Vækstfonden, som nu har hjulpet 62 unge landmænd til at etablere sig. Lånene hjælper generationsskifter på vej.

Det ser lysere ud for generationsskiftet i landbruget. I hvert fald mærker Vækstfonden stigende efterspørgsel på de særlige etableringslån målrettet unge landmænd, som ønsker at blive selvstændige på egen bedrift.

Siden finanskrisen har høje krav til egenkapital og manglende adgang til finansiering ellers bremset unge landmænd i at springe ud som selvstændige. Situationen har skabt stigende gennemsnitsalder og dalende dynamik i det danske landbrug.

Udviklingen har åbnet op for ekstern finansiering fra nye kilder, der øjner et stort forretningspotentiale i landbrugsproduktion. Særligt Vækstfonden har i de senere år spillet en aktiv rolle i at få de unge landmænd etableret.

En af de landmænd, der har fået kabalen til at gå op ved at supplere sit bank- og realkreditlån med finansiel rygstøtte fra Vækstfonden, er 34-årige Henrik Ehm Hansen. Han opkøbte Nissumgaard ved Skanderborg, hvor han vil skabe en storbedrift, der primært producerer slagtesvin, men også udlejer jordarealer og har et hestecenter.

Unge landmænd sikrer gennem investeringer en langsigtet indtjening, der skaber en sund udvikling i erhvervet, lyder det fra Vækstfonden, som derfor gerne støtter unge, ambitiøse landmænd.

Værd at investere i

- Min drøm er at drive et sundt og moderne landbrug på Nissumgaard. Fordi jeg tror på, at det er en god forretning, der er værd at investere i. Dansk landbrug leverer højkvalitetsprodukter til hele verden, hvad enten det drejer sig om mælk, kvæg eller svin. Det skal Nissumgaard være en del af i fremtiden, siger han.

Som så mange andre unge landmænd manglede Henrik Ehm Hansen de sidste 10-20 procent af finansingen for at kunne etablere sig på egen bedrift. Derfor gik han utraditionelle veje for at nå sit mål.

- Fra start var min udfordring at skaffe kapital i en branche, der længe har været i modvind. Vækstfonden har haft stor forståelse for min bedrift, for dét at drive landbrug og for udfordringerne, det indebærer. Det har givet mig et godt fundament at starte på, og fonden har været bindeled til andre finansieringspartnere, siger Henrik Ehm Hansen.

I 2017 var bare 6,3 procent af alle erhvervsdrivende landmænd ifølge Danmarks Statistik under 40 år - et fald på 16,7 procent i forhold til 1997. Faldet er sket på trods af, at antallet af unge, der gennemfører landbrugsuddannelsen, har været stabilt gennem mange år.

Med særlige lån til landmænd under 40 år har Vækstfonden siden 2014 medfinansieret 74 landbrugsetableringer, heriblandt Henrik Ehm Hansens opkøb af Nissumgaard ved Skanderborg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye ejere giver udvikling

I en ny ejerskifteanalyse vurderer Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges , at udviklingen er en en kæmpe udfordring for dansk landbrug, og behovet for generationsskifte betegnes som presserende. Unge landmænd sætter nemlig ofte gang i nye tiltag på bedrifterne, som løfter effektiviteten. Det kan være investeringer i ny teknologi, miljøhensyn eller dyrevelfærd, som er med til at styrke erhvervet.

Hos Vækstfonden opfordrer landbrugsdirektør Lene Gade Hovmøller nu til, at flere unge landmænd kommer ud af busken og følger i Henrik Ehm Hansens hjulspor. For muligheden for at finansiere drømmebedriften er der.

- Med et godt, velforberedt og økonomisk bæredygtigtprojekt og med den rette uddannelse og erfaring, kan drømmen sagtens gå i opfyldelse. Men der skal tænkes utraditionelt for at lukke det hul, der ofte er mellem landmandens egenkapital og den nødvendige fremmedkapital. Og det hul lukker vi gerne. Blandt andet fordi unge landmænd gennem investeringer sikrer en langsigtet indtjening, som skaber en sund udvikling i erhvervet, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F: Et fornuftigt tilbud

Med særlige etableringslån til landmænd under 40 år har Vækstfonden siden 2014 medfinansieret 74 landbrugsetableringer. Landbrug & Fødevarer ser positivt på udviklingen.

- Vi står over for en stor udfordring med generationsskifte i erhvervet, og mange unge mennesker har svært ved at skaffe finansieringen til at komme ind i vores erhverv. Her er Vækstfonden et godt og fornuftigt tilbud, der giver mulighed for at hjælpe næste generation af landmænd i gang, så vi også står med et stærkt erhverv i fremtiden. Vækstfonden tilbyder nogle faciliteter, som flere kan udnytte i højere grad, end man har gjort hidtil, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

  • 34-årige Henrik Ehm Hansen har med større fra Vækstfonden opkøbte Nissumgaard ved Skanderborg, hvor han vil skabe en storbedrift, der primært producerer slagtesvin.
  • Unge landmænd sikrer gennem investeringer en langsigtet indtjening, der skaber en sund udvikling i erhvervet, lyder det fra Vækstfonden, som derfor gerne støtter unge, ambitiøse landmænd.
  • Med særlige lån til landmænd under 40 år har Vækstfonden siden 2014 medfinansieret 74 landbrugsetableringer, heriblandt Henrik Ehm Hansens opkøb af Nissumgaard ved Skanderborg.
Annonce
Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer