Landbrug bliver en del af klimaløsning

Landbruget vil blive inddraget i kampen for at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent i 2030.

Det blev slået fast af flere oplægsholdere ved frøproducenten Strubes debatmøde om landbrugets rolle i klimakampen forleden aften på Hotel Falster, hvor cirka 80 lokale folk fra landbruget deltog.

Maria Steen Knudsen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer lagde fra land med at fortælle om interesseorganisationens ambitionen om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.

- Klima- og miljøpolitik betyder mest for befolkningen i Danmark, og derfor er det også kommet meget højt på politikernes dagsorden. Klimaforandringerne sker nu, og med 10 milliarder mennesker på jorden i 2050, så vil efterspørgslen på eksempelvis kød stige ifølge FN frem mod 2050, slog hun fast og pointerede, at opgaven består i at finde veje til at producere mere samtidig med at produktionen bliver CO2-neutral.

- Lige nu forhandles der en klimalov, der skal sikre 70 procents reduktion i 2030. Ingen ved i dag, hvordan vi når det mål. Med de eksisterende virkemidler kan vi nå halvvejs i 2050, og derfor skal vi også finde nye og bedre redskaber, end vi kender i dag, slog Maria Steen Knudsen fast.

Hun pegede dog også på, at landbruget i Danmark i dag producerer mere end i 1990 med en mindre udledning end dengang.

Landbrug & Fødevarer opererer derfor med fire politiske prioriteringer, som skal få landbruget i mål: Jordfordeling, forskning og innovation, stalde- og miljøteknologi og landbruget som energileverandør.

- Der er et stort potentiale i forhold til at kunne levere flybrændstof. Der arbejdes lige nu med ny teknologi, der kan halvere landbrugets klimaaftryk og samtidig gøre flyrejsen klimaneutral, fortalte hun og pointerede dog endnu engang.

- Hvis vi skal nå i mål, så kræver det kvantespring. Med finansloven for 2020 er der afsat 200 millioner kroner over de næste 10 år til udtagning af landbrugsjord. Det er en begyndelse, men der er nødt til at følge flere penge med de kommende år, sagde Maria Steen Knudsen.

Formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby, talte for bevarelse af den danske roedyrkning og sukkerproduktion.

- I Danmark genereres der cirka 1800 job i direkte eller indirekte forbindelse med sukkerproduktion. Hvis sukkeret i Danmark skulle importeres fra sukkerrørsproducenterne på den sydlige halvkugle, så ville det give 20 procent ekstra CO2-aftryk. Blandt andet derfor er det vigtigt, at sukkerproduktion i Danmark og i EU bevares, sagde han.

Jørn Dalby kom også med en opfordring til sine landbrugskolleger.

- Vi skal sætte vores forbrug af Roudup ned, for hvis ikke vi sænker forbruget, så kommer politikerne bare og forbyder det helt. sagde han.

Det fik et par af deltagerne op af stolen med argumentet om, at det er det reneste bekæmpelsesmiddel, der findes - og at det burde være faglighed og viden, der afgør den slags.

- Men det er meget vanskeligt at forklare politikerne i EU det. Politikere tager beslutninger baseret på følelser, så min opfordring er, at vi selv skal være aktive i begrænsningen, ellers kommer politikerne og trækker noget ned over hovedet på os, sagde Jørn Dalby.

Allan Borreskov, fabriksdirektør på Nakskov Sukkerfabrik, fortalte, at Nordic Sugar rent faktisk er den andenstørste CO2-udleder i Danmark med cirka 200.000 tons CO2 om året.

- Før 2013, hvor vi begyndte at bruge damptørrer, lå udledningen på 250.000 tons, så vi har reduceret, sagde han.

En stor del af udledningen skyldes forbruget af kul og olie.

- Men i 2021 kommer der nye udledningskrav, som vi med eksisterende energikilder ikke vil kunne leve op til, og så er spørgsmålet, hvad vi så skal bruge, sagde Allan Borreskov og leverede selv svaret.

- Der er en mulighed i flydende gas (LNG). Det arbejder vi på at udvikle metoder til, og det er et projekt til 115 millioner kroner. Ulempen er dog, at der stadig er tale om et fossilt brændstof, men det kan reduceres med 34.000 tons CO2 om året, fortalte han.

Allan Borreskov pegede også på, at fremtiden kunne byde på CO2-neutral produktion ved brug af Biogas-pulp fra blandt andet roetoppe.

- Det kræver dog investeringer for over en milliard kroner på nuværende tidspunkt, og foreløbig har vi en deadline, der hedder 2021, hvis vi derefter skal producere sukker i Nakskov, sagde han og slog fast.

- Men der er ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt, at vi i fremtiden skal være grønne.

Christian Høgh fra Business Lolland-Falster pegede på i sit oplæg, at der med den markant øgede fokus på klimaaftrykket fra især animalsk fødevareproduktion har fået og får efterspørgslen på plantebaseret protein til at stige.

- Derfor har vi også igangsat såning af vinterært på 65 hektar hos otte landmænd på Lolland-Falster, hvoraf 52 hektar er konventionelt og 13 hektar økologisk. Det er en mere klimavenlig afgrøde, fordi den ikke kræver så mange pesticider, fortalte han.

Han slog fast, at der er potentiale og økonomi i vinterærter.

- Nakskov Mill Foods er begyndt at producere plantebaseret protein, så hvis vi kan få oparbejdet en lokal forarbejdning, så ligger der muligheder og venter, fortalte Christian Høgh.

Professor i miljø- og ressourceøkonomi Jette Bredahl Jacobsen, der er med i Klimarådet, der rådgiver regeringen i forbindelse med den grønne omstilling, slog fast, at alle sektorer i Danmark skal reducere CO2, hvis målet om 70 procents reduktion i 2030 skal nås.

- Det gælder derfor også landbruget. Beregninger viser, at det er samfundsøkonomisk billigst at gøre det netop i landbruget. Men vi kan ikke bare lukke dansk landbrug, for der er også spørgsmålet om forsyningssikkerhed af fødevarer, og at udledningen bare sker et andet sted end i Danmark, fortalte hun.

Jette Bredahl Jacobsen slog fast, at der er et stort potentiale i at udtage jorde.

- Men når vi taler udledningsreduktion i landbruget, så er potentialet størst indenfor kvæg og svin, så derfor er spørgsmålet, hvordan vi kan regulere, samtidig med at vi sikrer fortsat produktion. Det kan man gøre med målrettede afgifter, som kan tilbageføres til sektoren, sagde hun og erkendte samtidig, at det i teorien er en god idé men vanskeligt at føre ud i livet.

- Men vi kommer ikke udenom, at landbruget er nødt til at reducere udledningen, og det kan gøres ved reduktion i landbrugsproduktion, omlægning af landbrugsproduktion og ved teknologiske landvindinger, sagde Jette Bredahl Jacobsen.

Især professorens oplæg fik flere af deltagerne op af stolen med spørgsmål, om det overhovedet nytter noget, at et lille land som Danmark tager disse skridt, der i øvrigt kommer til at koste dyrt.

- Det er et spørgsmål om økonomi, anerkendte Jette Bredahl Jacobsen og pointerede.

- Hvis ikke resten af verden gør noget, så kan det hele være lige meget. Det er korrekt. Men Klimarådets anbefalinger bygger på en antagelse om, at vi i Danmark ved at være foregangsland kan påvirke resten af verden og samtidig sælge knowhow, sagde hun.