10 år efter stor reform: Lokaldemokratiet drives af de rigeste

Sidder du til middagsselskab med lutter akademikere, vil hver fjerde omkring bordet formentlig være i færd med at påvirke politikken i deres kommune.

Tager du derimod en tur i kantinen på den nærmeste fabrik, vil under hver tiende i frokoststuen være engageret i lokalpolitik.

Velhavende danskere med lang uddannelse deltager markant mere end kortuddannede danskere med lav indkomst i den kommunale beslutningsproces.
Det viser en ny undersøgelse af danskernes deltagelse i nærdemokratiet, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

2369 repræsentativt udvalgte danskere er i undersøgelsen blevet spurgt om deres forhold til lokaldemokrati og kommunal service i anledning af ti-året for den store strukturreform, som fra 2007 lagde de daværende 271 kommuner sammen til 98 større kommuner.

Skævheden i den lokalpolitiske deltagelse er et problem, mener Roger Buch, kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Vi står med et demokratisk problem, som er blevet mere forstærket af strukturreformen, der for 10 år siden lagde små kommuner sammen til større og bragte borgerne på større afstand af lokalpolitikerne og beslutningerne, siger han til Ugebrevet A4.

I Ugebrevet A4's undersøgelse svarer 23 procent af svarpersonerne med mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de deltager aktivt i lokalpolitik ved for eksempel at sidde i et byråd eller ved at gå til lokale demonstrationer, deltage i borgermøder, sende læserbreve eller lignende.

Det samme gør sig kun gældende for 9 procent af respondenterne med gymnasiet eller folkeskolen som sidst afsluttede uddannelse.

Det har altid været sådan, at alder, økonomi og uddannelse påvirker sandsynligheden for at være politisk aktiv, fortæller Roger Buch. Men skævvridningen af den lokale indflydelse er blevet ekstra udtalt.

Ser man på indkomst, deltager 22 procent af dem med en indkomst over 600.000 kroner årligt. Blandt danskere med en indkomst under 200.000 kroner årligt, deltager kun 11 procent i det lokale demokrati.

- Vi kan tydeligt se, at det er en bestemt slags mennesker, der dukker op, når vi laver borgermøder eller har valg til lokalrådet. Hvis folk er pressede af arbejdsløshed og sociale problemer i forvejen, har de jo ikke overskuddet til at komme til os. Så må vi komme til dem i stedet, siger Lars Christensen, der i 16 år været ansat af Københavns Kommune som sekretær i Bispebjerg Lokaludvalg til at understøtte borgerinddragelsen i Bispebjerg og Nordvest, hvor borgernes gennemsnitsindkomst og uddannelsesbaggrund er blandt landets laveste.