Annonce
Lokal nyt

Året der gik: Oversvømmelser, kendis-besøg og campingballade

Billedecollage
ÅRETS MEST LÆSTE: Ballade på campingplads, kendisser i skjul fra politiet, oversvømmelse og politi-sager har alle været blandt de historier, der har fået flest læsere til Folketidende.dk

Året 2023 går på hæld, og som det efterhånden er en tradition rundt omkring i landet, så kigger man gerne tilbage på året, der er gået.

Hvad gik godt, hvad gik dårligt, hvad har vi lært, og ikke mindst når man ser med Folketidendes øjne, hvad har så især vakt vores læseres interesse?

Sidste år var det en pool, der ikke måtte bruges af de lokale borgere, oversvømmelser i januar, en væltet vindmølle i Nysted Havvindmøllepark og en civil anholdelse af en p-vagt, som i allerstørst grad fik jer læsere til at besøge hjemmesiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år har det nok en gang været forskellige historier fra vor egn, der har lokket allerflest læsere til sitet, hvor historier fra oktober måneds voldsomme oversvømmelser, kendisser på flugt fra politiet og ballade på den lokale campingplads alle befandt sig i top 5 over de mest læste historier.

Smidt ud fra campingplads

Flere fastliggere oplevede tidligere på året at blive smidt ud af Østersøparken Camping, og det vakte stor debat.

Johannes Dijkstra var en af dem, der ikke længere kunne være på pladsen. Han er kommet der siden 1965, men er nu blevet sagt op. Han var slet ikke i tvivl om, hvorfor hans og andre fastliggeres kontrakter er sagt op.

- Jeg sendte et høringssvar om, at campingpladsen skal bevares og er efterfølgende blevet sagt op, siger han.

Hvordan kan du være sikker på, at dit høringssvar medfører, at du bliver opsagt?

- Jeg er jo ikke dum. Det er tydeligt nok, lød det fra Johannes Dijkstra. Campingspladsens ejere afviste dog overfor Folketidende, at opsigelserne skyldtes høringssvarene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oktober-oversvømmelsen

Ikke overraskende blev de kraftige oversvømmelser på Lolland og Falster i forbindelse med stormen i oktober et regulært tilløbsstykke for læserne. Interessen for at følge stormen på Folketidende.dk var så stor, at dagene med de mange nyheder om de store vand-konsekvenser satte rekord i antallet af sidevisninger med over tre gange så mange visninger som på en lokal dag.

Flere historier fra oversvømmelserne ligger i Top 10 blandt de mest læste historier hos Folketidende, i året der er gået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kendisser gemte sig i Nykøbing

Discovery har nok en omgang af deres succes-program "Jaget Vildt" på programmet, hvor de to tv-værter Sofie Linde og Mikkel Kryger Rasmussen i deres forsøg på at holde sig skjult fra politiet "søgte tilflugt" i Nykøbing Hallen, hvor de pludselig dukkede op til den store Geekcon-event.

Blandt en masse andre nørder besøgte de to tv-kendisser eventet og udtrykte begge stor interesse i arrangementer som dette.

I hælene på de to var et tv-hold, der dokumenterede de to deltageres gøren og laden. Det lykkedes ikke politiet at "fange" de to, mens de opholdt sig i Nykøbing.

Hvordan deres jagt generelt spændte af og endte kan du se i det nye år, når Discovery viser den nye sæson af "Jaget Vildt".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak for i år

Hos Folketidende vil vi naturligvis nok en gang takke vores mange læsere for interessen og nysgerrigheden og de mange gode tips til historier.

Vi fortsætter i 2024 med at give jer endnu flere af de historier og nyheder, som optager jer allermest.

Godt nytår!.

  • Billedecollage
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem