Brædder undrer sig over opsigtsvækkende notat: - Det er totalt irrelevant

Johan Brædder giver ikke meget for notatet. Arkivfoto: David Arnholm

Arkitektfirma vurderer, at Bo-Hus' skolebud var urealistisk, hvilket tog firmaet seks timer at nå frem til. Tidligere borgmester undrer sig over, hvorfor notatet kommer netop nu.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et noget opsigtsvækkende notat kunne man finde i dagsordenen til Børn og Skoleudvalgsmødet den 24. februar. På fire sider gennemgår arkitektfirmaet H+ Bo-Hus' oprindelige Sundskolen-bud.

Kommunens opgave til firmaet var klar.

Foretag "en ekstern vurdering af, hvad den nye skole ville have kostet i 2020, baseret på de løsninger, som den tidligere totalentreprenør foreslog," forklarer projektleder Patrick Sloth Rasmussen fra Guldborgsund Kommune.

Og var buddet så realistisk?

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sundskolen forventes at stå færdig til marts næste år. Foto: Lars Henriksen

Ikke realistisk

Nej, slet ikke, kom arkitektfirmaet frem til. H+ sammenlignede Bo-Hus' bud med andre skolebyggerier og lavede beregninger i en offentlig prisdatabase.

Når H+ så på andre skolebyggerier, burde buddet have ligget på cirka 217 millioner, estimerer H+. Hvis det i stedet beregnes ud fra den offentlige prisdatabase, estimerer arkitektfirmaet, at det skulle koste 202 millioner.

Det tog dog ikke månedsvis for H+ at konkludere dette.

Projektlederen oplyser, at der er brugt seks timer på opgaven, og det beløber sig i alt til fem-seks tusinde kroner.

Læs også: Pris-chok: Her er regningen for Sundskolen

Christian Refstrup, direktør i Teknik og Miljø, har tidligere forklaret, hvorfor kommunen bestilte notatet.

- For det første skal vi bruge den til at kvalitetssikre i forhold til de nye bud, der kommer på at gøre byggeriet færdigt, så kvadratmeterprisen ikke er urealistisk igen. For det andet vil vi gerne kunne forklare sagen, forklarede han.

- Totalt irrelevant

1. viceborgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten forholder sig dog noget kritisk og undrende til notatet.

- Inden jeg gik af som borgmester, var der, som jeg husker det, ingen problemer i forhold til den pris, man (Bo-hus, red.) havde givet.

Læs også: Bygherreforeningen opfordrede: Vær tilbageholdende med dagbøder

- Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor man tager et firma ind fra sidelinjen nu og prøver at vaske hænder ved at få det til at fortælle, at prisen i virkeligheden burde have været langt højere. Det er totalt irrelevant, siger han.

Andre reaktioner

John Brædder er ikke den eneste politiker, der har taget stilling til notatet. Jesper Blomberg (M), tidligere formand for Børn og Skoleudvalget, har tidligere fremført, at Bo-Hus ifølge ham ikke kunne magte opgaven, og at notatet understøtter dette.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Det er de lokale virksomheder Idébyg, Rask El og MSE, der har vundet de tre storentrepriser, og altså skal bygge skolen færdig. Foto: Guldborgsund Kommune

Den nuværende formand for udvalget, Martin Lohse fra Guldborgsundlisten har også kommenteret det. Siden tre andre også bød, var det så ikke i virkeligheden kommunen selv, der havde sat nogle urealistiske rammer op? spurgte Folketidende ham

Læs også: Derfor vandt de tre lokale virksomheder

- Der er jo ingen, der tvinger nogen til at byde. Så hvis man har ment, at det var urealistisk, så skulle man have ladet være med at komme med et bud. Så jeg går ud fra, at når man driver en forretning, så kommer man med et bud i forventning om, at man også skal komme i mål med det, svarede han.

Hvad mener politikerne egentlig om skandalen? Få overblikket her. Hvis du hellere vil dykke ned i, hvorfor det koster 172,9 millioner at bygge skolen færdig, skal du i stedet klikke her.