Annonce
Lokal nyt

Coronaen kan fremme lokal satsning på turisme

I september var deltagere fra Tour-Bo-projektet på tur til Slesvig og Sønderjylland. Nu har aktørerne holdt møde på internettet og gjort status for en række initiativer. Foto: David Arnholm

Trods coronaen bobler et dansk-tysk turisme-samarbejde med planer og initiativer, der er ved at tage form.

LOLLAND-FALSTER Vil man udvikle landdistrikterne og tiltrække turister, iværksættere og tilflyttere, så er lokale fødevarer og fødevareoplevelser vigtige at satse på. Det er præmissen i det EU-støttede projekt Tour-Bo, som i en treårig periode skal udvikle bæredygtig turisme på tværs af den dansk-tyske grænse.

Projektet er cirka halvvejs, og i denne uge mødtes nogle og 30 deltagere til et virtuelt møde for at gøre status i lyset af corona-krisen. En krise, der nok giver udfordringer, men også har fået flere til at være turister i eget land.

- For turistvirksomheder er det en hård tid lige nu, og det gør også vores arbejde sværere. Men bæredygtig og lokal turisme vil blive vigtigere end før, for det er sandsynligt, at turister vil fokusere mere på lokal turisme, fastslog Tour-Bo-projektleder Jonas Weissmantel.

Trods coronaen skrider Tour-Bo-projektet da også fremad, og flere konkrete tiltag er ved at tage form. Det gælder eksempelvis en plan om at skabe fire "madruter". En af disse skal efter planen føre turister og andre rundt på Lolland-Falster, og initiativet står ikke alene.

På mødet fortalte Carina Woolhead fra Guldborgsund Kommune, at madruterne skal markedsføres med brochurer, kort og digitale løsninger, og hos Visit Lolland-Falster er man klar til at bruge madruterne aktivt.

- Vi vil bruge madruterne til at brande vores region og måske få influencere til at tage ruten og fortælle om deres oplevelser. Og vi vil bruge det i dialog med overnatningssteder som et værktøj, de kan bruge til at skabe omsætning, fortalte udviklingschef Lindy Kjøller.

Film, fotos, pas og workshop

Og der er gang i meget mere. Som en del af Tour-Bo-projektet er 21 virksomheder i det dansk-tyske område blevet interviewet om deres erfaringer med at arbejde bæredygtigt, og det skal samles i et katalog, som kan inspirere andre.

Derudover bliver der produceret 20 filmklip og en fotobog til YouTube og Instagram om virksomheder - primært overnatningssteder - der arbejder bæredygtigt.

Der er også skabt et gastronomisk ø-pas med historier og billeder fra 35 lokale madaktører, der arbejder bæredygtigt, og 28. januar bliver der workshop om samskabelse og med eksempler på gode erfaringer - heriblandt fra Muld og Vegvisir Race.

I Tour-Bo-regi arbejdes der også med at udvikle besøgstallene ved seværdigheder gennem nye produkter og koncepter på en bæredygtig måde. Her er der blandt andet fokus på Bøtøskoven og det nye højvands-monument ved Kramnitze.

Og så er det planen, at deltagerne i Tour-Bo i foråret 2021 skal inviteres på en tur til Lolland-Falster.

Læs også artiklerne: "Fødevarer kan give øget turisme" og "Sydhavsøerne kan lære af udlandet"

o Tour-Bo er et grænseoverskridende projekt, der arbejder med bæredygtig turisme i Schleswig-Holstein og Sønderborg-området samt på Lolland-Falster.
o Projektet samler ni projektpartnere (deriblandt Lolland og Guldborgsund kommuner) og 26 netværkspartnere (deriblandt Business Lolland-Falster, Visit Lolland-Falster og Muld-netværket) fra de to lande om et fælles mål; nemlig at udvikle og fremme bæredygtig turisme i Tyskland og Danmark.
o Centralt i projektet er netværksdannelse mellem primært offentlige og private turismeaktører på tværs af grænsen. Derudover er udviklingen af lokal og regional gastroturisme, herunder lokale fødevarer, et fokusområde. Samtidig er det et erklæret mål i projektet at skabe nye grænseoverskridende turismeprodukter, ligesom udviklingen af nye uddannelsesområder og -muligheder inden for natur- og oplevelsesturisme er i fokus.
o Projektet er finansieret af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

  • I september var deltagere fra Tour-Bo-projektet på tur til Slesvig og Sønderjylland. Nu har aktørerne holdt møde på internettet og gjort status for en række initiativer. Foto: David Arnholm
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer