Slagter svarer igen på sur smiley
Maglebrænde Slagteren, Klaus Ove Pedersen, mener, at han vil komme stærkt tilbage. Arkivfoto: Bjarne Arildsen
David Arnholm
Maglebrænde Slagteren mener, situationen med den sure smiley er uheldig, men han fastholder, at fødevaresikkerheden er i orden.
Maglebrænde Slagteren kom i sidste uge i modvind hos Fødevarestyrelsen, efter de for anden gang på cirka fire måneder fik en sur smiley. Det ledte til en politianmeldelse af den lokale virksomhed.
Der ryger det alt sammen, men udover det og sporbarhedsdokumentationen, var alt i fineste orden
Klaus Ove Pedersen, Maglebrænde Slagteriforretning
Politianmeldelsen kom, efter slagteriforretningen havde modtaget flere skærpelser - med flere tilbagefald til følge. Proceduren er nemlig således hos Fødevarestyrelsen, at de så til sidst politianmelder et sted.
Nu er slagtermesteren bag virksomheden, Klaus Ove Pedersen, klar til at tale med pressen.
- Jeg er sikker på, vi kommer stærkt tilbage, siger han indledningsvis.
Fødevarekontrollen havde skrevet skærpelser imod virksomhedens sporbarhedsdokumentation, ligesom der havde været uorden i fryserummet. Alle andre ender af slagteriforretningen bestod prøven.
- Varerne er fuldstændigt i orden. Det er fødevaresikkerheden også - også fremadrettet. Der var mange positive ting, men der var problemer med fryserummet. Der ryger det alt sammen, men udover det og sporbarhedsdokumentationen, var alt i fineste orden, siger han.
Maglebrænde Slagteriforretning har fortsat åbent og forventer en glad smiley til Fødevarestyrelsens næste uanmeldte kontrolbesøg. De kommer som regel inden for en måned.
Og i forhold til sporbarhedsdokumentationen, så var der tæt på et ton kød i alt, hvor det ikke kunne dokumenteres, hvor det kom fra.
- Vi har glemt at sætte mærker på. Vi får kød fra mange landmænd, men vi kunne ikke lige huske, om det var fra den ene eller den anden. Det kommer ikke til at ske fremadrettet, siger Klaus Ove Pedersen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker