Annonce
Lokal nyt

Indgår aftale om erhvervsaffald

Refa og Damifo A/S ser store muligheder i et samarbejde til gavn for det lokale erhvervsliv og den grønne omstilling. Fra venstre ses John Kaldahl, direktør for Damilo A/S, Poul-Henrik Pedersen, bestyrelsesformand for Refa, og Refas direktør, Mette Suhr Stoffregen. Foto: Refa

Fremover skal det være lettere for erhvervslivet på Lolland-Falster at komme af med affald til genanvendelse.

Det lokale affalds- og energiselskab Refa, der som bekendt er et interessentskab mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, har netop indgået en samarbejdsaftale med virksomheden Damifo A/S, som skal sikre, at lokale erhvervsdrivende ikke behøver at tage udenfor landsdelen for at komme af med det såkaldte erhvervsaffald.

Aftalen betyder, at Damifo, som er en forkortelse af Dansk Miljøforbedring, rykker ind på Refas Miljøcenter Gerringe ved Rødby, hvor virksomheden med virkning fra 1. oktober har lejet et areal på ikke mindre end 77.000 kvadratmeter, der blandt andet omfatter det tidligere slamkomposteringsanlæg.

Her vil virksomheden både modtage rene affaldsfraktioner og tilbyde sortering af erhvervsaffald med henblik på genanvendelse, fremgår det af en pressemeddelelse fra Refa.

Som offentligt selskab må Refa ikke selv modtage erhvervsaffald hverken til sortering eller i rene affaldsfraktioner til genanvendelse, men det må Damifo, som er en privat virksomhed, gerne.

- Det er noget nær den perfekte løsning på et problem, som i mange år har stået i vejen for en optimal genanvendelse af affald fra erhvervslivet på Lolland-Falster, siger Refas bestyrelsesformand, Poul- Henrik Pedersen, der også er byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, i pressemeddelelsen.

- For mig er der ingen tvivl om, at erhvervslivet på Sydhavsøerne hellere end gerne vil spille en rolle i den grønne omstilling og bidrage til øget genanvendelse. Vi har i flere år kunnet se, at det har været for vanskeligt at komme af med erhvervsaffald på grund at den gældende lovgivning.

- Med aftalen sikrer vi, at erhvervslivet på LollandFalster fortsat kan komme af med deres affald lokalt og på alle måder leve op til kravene om bedre sortering og øget genanvendelse, tilføjer han.

Refa og Damifo A/S har indgået en 10-årig lejekontrakt, der også omfatter mulighed for et driftssamarbejde om maskiner, udstyr og personale.

- Det er på alle måde en god aftale, som sikrer arbejdspladser og åbner nye perspektiver. Refa kan ikke ændre lovgivningen om erhvervsaffald, men ved at indgå et samarbejde med en privat virksomhed, kan vi skabe noget, der er gangbart og reelt bidrager til øget genanvendelse. Det kan vi kun være tilfredse med, siger Refas direktør, Mette Suhr Stoffregen, i pressemeddelelsen.

Damifo har i forvejen afdelinger i Vojens og Hedehusene, og virksomhedens direktør, John Kaldahl, glæder sig til det nye samarbejde.

- Ved at rykke ind på pladsen ved Rødby, kan vi spare erhvervslivet for en masse kørsel og sørge for, at en meget større del af erhvervsaffaldet fra Lolland-Falster rent faktisk bliver sorteret og genbrugt. Refa har adressen, og vi har ekspertisen. Siden 2014 har vi håndteret meget store mængder affald, som ellers ville være havnet på deponi, påpeger John Kaldahl i pressemeddelelsen.

Damifos indtog på Miljøcenter Gerringe vil også få et nyt teknologicenter, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Vi er født direkte ind i den cirkulære økonomi og arbejder på at udnytte tilgængelige ressourcer på en mere intelligent og bæredygtig måde, herunder udvikling af ny teknologi til affaldsbehandling og genanvendelse.

- Helt konkret har vi planer om etablering af et teknologicenter på Gerringe, som skal fremme genanvendelsen af problematisk affald, forklarer John Kaldahl

Han lægger i øvrigt ikke skjul på, at den geografiske placering tæt ved den kommende Femern Bælt-forbindelse har haft betydning for virksomhedens beslutning om at åbne en afdeling på Lolland.

- At drive virksomhed handler om at være relevant for kunderne. Ved at åbne en afdeling i Rødby, bliver vi meget tilgængelige og meget relevante ikke bare for erhvervslivet på LollandFalster, men også for det store Femern-projekt, siger John Kaldahl.

Det er området markeret med rødt, som Damifo A/S har lejet af Refa på Miljøcenter Gerringe. Foto: Refa
  • Refa og Damifo A/S ser store muligheder i et samarbejde til gavn for det lokale erhvervsliv og den grønne omstilling. Fra venstre ses John Kaldahl, direktør for Damilo A/S, Poul-Henrik Pedersen, bestyrelsesformand for Refa, og Refas direktør, Mette Suhr Stoffregen. Foto: Refa
  • Det er området markeret med rødt, som Damifo A/S har lejet af Refa på Miljøcenter Gerringe. Foto: Refa
Annonce
Indland

To personer fundet døde i sø

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag