Klimadige ødelagt af klimaet

ONSEVIG Fredag klokken 06 vågnede beboerne i Onsevig ved, at der blev læsset et ordentligt læs sten af. De skal bruges til at renovere og fremtidssikre en del af havdiget i Onsevig.

For diget fra 2008, der er en del af Onsevig Klimapark, blev beskadiget under Alfrida-stormen 2. og 3. januar 2019 og senere storme. Bølgerne er nået højere op end skråningsbeskyttelsen med dæksten og har udhulet diget, og efter en udbudsrunde har Onsevig Digelag valgt entreprenørfirmaet Troels Jørgensen A/S til at udføre opgaven.

Pengene til det 420 meter lange havdige og et nord-sydgående landdige langs den mindre bugt Vejlen samt stormporten ved Onsevig Havn - 7,2 millioner - kom fra EU. Det skete ovenpå stormfloden 1. og 2. november 2006 med massiv oversvømmelse, hvor der stod havvand i husene langt ned ad Byskovvej.

Denne gang må de blot 40 lodsejere i Onsevig Digelag selv finde pengene til den store opgave, der blev påbegyndt i går:

- På sigt skal hele diget renoveres og forbedres, men det er en bekostelig affære, så i første omgang renoveres de cirka 100 meter, som tog størst skade under Alfrida. Det er sådan nogenlunde ud for Onsevig Gamle Kro og strækkende sig til begge sider, oplyser formanden for Onsevig Digelag, Steen Bengtson.

Renoveringen og fremtidssikringen af de 100 meter dige koster 220.000 kroner, som digelaget har kunnet låne i banken, efter at kommunen har stillet garanti for lånet.

- I 2021 hæver vi så bidraget til digelaget fra cirka 1.800 kroner i gennemsnit til cirka 2.400 kroner og betaler lånet tilbage på ét år, oplyser kasserer Lone Strandbygaard.

Jørgen Jørgensen tilføjer, at der bor en del i Onsesvig, der kun har deres folkepension, og at der derfor ikke er det store økonomiske råderum.

Men hele havddiget skal renoveres og forbedres, og Onsevig Digelag har også søgt lokale og nationale fonde om støtte til projektet. Desuden var viceborgmester Henrik Høegh (V) inviteret til Onsevig mandag morgen for at se og høre om den store opgave for det lille samfund.

- Hvis der dukker en ansøgning op hos kommunen, må vi se på den, men der er rigtig mange private diger på Nordlolland, og giver kommunen tilskud og bidrag ét sted, danner det jo præcedens, lød det fra Henrik Høegh.

Opgaven nu, som Lollands bedste maskinfører - ifølge digelaget - Flemming Ditlev Hansen står for, går ud på at fjerne de eksisterende sten fra diget, fylde udhulingen i digesiden op med jord og grus og lægge ny fiberdug, hvorpå de eksisterende sten lægges tilbage. Derefter fyldes der op med flere sten, så højden på stensætningen når op til 3 meter, hvor den i dag kun er 1,75 meter.

Øverst sås digegræs. Arbejdet forventes afsluttet omkring 1. juli, og indtil da er der nedsat farthastighed i hele Onsevig på 30 kilometer i timen, da store køretøjer skal køre materialer til diget. Desuden er hele digeområdet afspærret.

Forud for arbejdet har Onsevig Digelag betalt for en ingeniørrapport fra rådgiverfirmaet Niras. Niras skriver, at skråningsbeskyttelsen sandsynligvis kun består af eet lag dæksten i meget forskellige størrelser fra cirka 20 op til 140 centimeter: "Det er en meget svagere konstruktion end en kystteknisk korrekt opbygget skråningsbeskyttelse." (Red.: med ral og to lag dæksten).

Niras konkluderer videre, at hele Onsevig bør få en ensartet højvandsbeskyttelse, der går hele vejen rundt om byen til det ønskede sikringsniveau. Det hjælper ikke, at havdiget kan klare højvande på 3,6 meter, hvis vandet kan komme ind langs andre lavninger. Nogle huse vil således allerede blive oversvømmet ved vandstande på +1,5 meter.

Lone Wenzel : - Og vi har tre digelag i Onsevig, som skal være enig om at få det til at fungere.

- Ja, det her er et samfundsproblem. Politikerne må ud af starthullerne og beslutte, hvad de kan og vil beskytte i Danmark, lyder det fra Birger Jørgensen, der er opsynsmand på diget.