Annonce
Skolestart

POLITIET HOLDER ØJE VED SKOLERNE: - PAS PÅ DE NYE I TRAFIKKEN

På mandag starter skolerne igen. Det betyder mange børn på vejene omkring de lokale skoler. Arkivfoto: Anders Knudsen
Skolernes sommerferie slutter i denne weekend, og det betyder, at der fra og med på mandag er mange nye trafikanter på vejene, som man skal passe på, opfordrer politiet.

Selv om det blot er få dage siden, at vi flere steder på Lolland-Falster havde solskin og temperaturer over 30 grader, nærmer sommerferien sig hastigt afslutningen for mange - heriblandt eleverne på de lokale folkeskoler og privatskoler.

Det betyder også, at mange børn nu igen skal tidligt ud på vejene for at komme i skole. Og som altid, når et nyt skoleår begynder, er det ikke mindst de yngste elever, som nu skal starte i skole, man skal passe ekstra godt på, da deres erfaring med at færdes i trafikken til og fra skole selvsagt er minimal.

Derfor vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i de kommende uger holde ekstra øje med trafikken på skolevejene - og bødeblokken er helt klar til brug, hvis man overtræder lovgivningen, understreger politiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne opfordre alle trafikanter til at optræde ekstra hensynsfuldt og opmærksomt specielt i de kommende uger, hvor det for mange af de mindste er første gang, de skal færdes i trafikken. Egentlig drejer det sig bare om at komme ud af døren 10 minutter før, man plejer, så der er god tid til at aflevere sit barn uden at glemme hverken sikkerhedsseler eller færdselsreglerne, siger vicepolitiinspektør Kenneth Lund-Jensen i pressemeddelelsen.

Det er langtfra første gang, at politiet holder ekstra øje med trafikken ved skolerne, når et nyt skoleår begynder.

- Politiets erfaringer viser desværre, at mange bilister tit har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert til skole, at de helt glemmer at vise hensyn over for andres børn, der cykler eller går på vej til skole.

- Politiet ser også en del forældre, der glemmer at spænde deres børn fast i sikkerhedssele eller autostol, ligesom de ofte også selv glemmer at bruge sikkerhedsselen. Samtidig er der ind i mellem forældre, der skaber kaos og utryghed ved at parkere uhensigtsmæssigt og ulovligt, når de sætter deres børn af ved skolerne, og mange trafikanter respekterer ikke skolepatruljernes arbejde, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Gode trafikråd fra politiet til forældre med mindre børn

  1. Øvelse gør mester. Det er ikke nok at tale om sikker trafik - der skal øvelse til. Træn derfor ruten til skolen sammen rigtig mange gange. Så sikrer du, at de gode vaner sidder "fast" hos barnet – også når han/hun engang skal tage vejen alene. Tal også om, hvad I skal huske at kigge efter og passe på.
  2. Vælg den sikreste rute til skolen, ikke den hurtigste. En sikker rute er eksempelvis via gang- og stisystemer, gangbroer og -tunneller og lyssignaler dér, hvor I skal krydse vejen.
  3. Er det svært at få tid til at cykle eller gå sammen til skole hver dag, så kan I med fordel vælge en ugentlig gå- eller cykledag. Det giver både motion og god træning i trafikken for dit barn.
  4. Har I meget langt til skole, kan I eventuelt parkere bilen et stykke væk fra skolen og gå det sidste stykke vej sammen, så dit barn får erfaringer med at gå i trafikken.
  5. Lær dit barn de basale regler i trafikken. For eksempel: Stop ved rødt lys og ved kantstenen, se dig for til begge sider, gå kun over vejen på sikre steder, hvor man kan orientere sig ordentligt med videre.
  6. Hvis I cykler sammen, så husk hjelmen og lær dit barn at give tegn til stop og tegn for at dreje, så de andre trafikanter kender jeres intentioner.
  7. Gå ned i knæ og se trafikken med dit barns øjne, for børn har ikke det samme overblik, som du har.
  8. Husk, at du er rollemodel for dit barn – han/hun ser i høj grad på, hvad du gør, og ikke hvad du siger. Hvis du ikke selv bruger cykelhjelm og ofte går over for rødt, så er det svært for dit barn at forstå, at han/hun skal opføre sig anderledes.
  9. Tjek eventuelt om skolen har en trafikpolitik, som handler om skolens regler og indsatser på området.
Kilde: Politiet
  • På mandag starter skolerne igen. Det betyder mange børn på vejene omkring de lokale skoler. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer