Annonce
Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Havørnen er en prægtig og fredet fugl. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En havørn er fundet død, sandsynligvis dræbt af skud, og den er ikke den første. Det forarger Dansk Ornitologisk Forening. S og V vil have kulegravet sagen.

- Det er noget af det laveste, man kan gøre.

Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF), lægger ikke fingrene imellem, når han skal sætte ord på det fund af en død havørn, der er gjort på Lolland.

Nordeuropas største rovfugl

  • Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.
  • Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.
  • Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.
  • Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.
  • Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening alle ynglepar af ørne.
  • Ifølge en opgørelse fra februar 2022 var der året forinden 152 ynglepar i Danmark. 153 af deres unger kom på vingerne.
  • Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland. Men den fordeler sig stadig mere i hele landet.
  • Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset. Men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.

Havørnen, der er en fredet fugl i Danmark, blev fundet med hagl i kroppen. DOF tror derfor, den er blevet dræbt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er svært at finde ord. Det er et rigtig stort øv. Igen er der en idiot bag et gevær, der skyder så pragtfuldt et dyr, siger Kim Skelmose.

Den døde havørn blev fundet i begyndelsen af maj af en landmand, der tog kontakt til DOF, som igen orienterede Naturstyrelsen.

Havørnen bliver lige nu obduceret og undersøgt hos Aalborg Universitet, og sagen er politianmeldt.

Fundet er det seneste af en række grelle eksempler, der kalder på politisk handling, mener Skelmose og DOF.

I 2016 blev en kongeørn fundet skudt ved Limfjorden. I 2019 skete det samme for en havørn på Lolland. Og i 2020 blev der ved Tåsinge fundet en række havørne, som var blevet forgiftet.

Kim Skelmose mener, at det vil kræve ressourcer at gøre en ordentlig indsats.

- Der skal være nogle folk til at arbejde med det, og der skal sættes ressourcer af til det. Der skal være en interesse og opbakning til det.

- Det er bare ikke en holdning, der bærer specielt meget frugt, siger han.

Klar til handling

Men der er godt nyt til DOF. Christiansborgs to største partier er klar til handling.

I Venstre er dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen forarget over sagen.

Det er grotesk og utilgiveligt at foretage sådan nogle handlinger.

Erling Bonnesen

- Det er grotesk og utilgiveligt at foretage sådan nogle handlinger, starter Bonnesen.

- Det er klart, at nu har vi hørt om et par episoder. Derfor vil jeg bede miljøministeren (Lea Wermelin fra Socialdemokratiet, red.) om at skaffe et overblik, så vi kan få en lidt mere præcis orientering og efterretning på tingene, siger han.

Det kan ende med, at der skal justeres på lovgivningen omkring en forbrydelse som drab på en fredet fugl, mener han.

- Det må bero på en drøftelse ved ministerens bord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går til ministeren

Hos regeringspartiet siger dyrevelfærdsordfører Anders Kronborg, at han per dags dato vil gå til miljøministeren med sagen.

Dernæst vil han vurdere, om der skal tages yderligere skridt politisk.

- Der skal ikke herske tvivl om, at det er fuldstændig uacceptabelt, at der foregår overgreb på fredede dyrearter. Der er en grund til, at de her fugle er fredede.

- Man skal altid passe på i enkelttilfælde at gå ud med den store hammer. Men det er klart, at når Dansk Ornitologisk er ude med det røde flag, er det naturligvis noget, jeg vil bede om, at vi undersøger omfanget af, siger Anders Kronborg.

/ritzau/

  • Socialdemokratiet holder pressemøde
    Havørnen er en prægtig og fredet fugl. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?