Annonce
Energiregning

POLITISK FLERTAL SÆNKER ELAFGIFTEN OG HÆVER BØRNECHECKEN

Der var trængsel i Finansministeriet, da ni partier fredag præsenterede aftalen om såkaldt vinterhjælp til danskerne på grund af energikrisen.
Elafgiften sænkes til EU's minimumssats, mens husholdninger og virksomheder kan udskyde dele af energiregning.

Elafgiften bliver banket i bund, det skal være muligt at indefryse dele af energiregningen, og så skal der være en økonomisk håndsrækning til børnefamilier.

Alt sammen på grund af den galopperende inflation.

Det er resultatet af en politisk aftale om såkaldt vinterhjælp, som et bredt flertal i Folketinget fredag præsenterer i Finansministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danskerne er hårdt ramt af inflationen. Det mærkes allerede nu. Vi kan se ind i en vinter, hvor det vil være endnu mere markant, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

- Det er vigtigt, at vi ikke puster til inflationen, men at vi, samtidig med at vi hjælper danskerne, holder Danmark på ret kurs. Og det gør vi med den her aftale, siger han ved præsentationen.

Finansministeren siger, at han forventer flere tiltag til at hjælpe danskerne gennem energikrisen.

Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Aftalen er kommet i stand, efter at den stigende inflation - blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar - har sendt blandt andet energipriserne voldsomt i vejret.

Et af hovedelementerne i aftalen er, at elafgiften midlertidigt bliver barberet kraftigt ned i første halvår af 2023.

Konkret falder afgiften fra 69,7 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til EU's minimumssats.

Sænkelsen af elafgiften kommer til at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.

Herudover bliver den såkaldte indefrysningsordning også indført for husholdninger og virksomheder.

De får mulighed for at indefryse en del af deres energiregning og betale den tilbage på et senere tidspunkt.

Aftalen indebærer også hjælp til børnefamilier, som er blevet ramt af de stigende priser.

Børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, bliver forhøjet med 660 kroner per barn. Pengene bliver udbetalt i januar næste år, og det koster statskassen 600 millioner kroner næste år.

Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har partierne bag aftalen forsøgt at undgå bureaukratisk bøvl ved at ændre ved eksisterende ordninger i stedet for at lave nye.

- Vi kender børnechecken. Vi kender elafgifterne. Vi kender tarifferne, siger han.

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp i år og næste år.

Finansieringen til vinterhjælpen kommer blandt andet fra statens generelle reserver samt fra indtægter til blandt andet pensionsordninger, som bliver fremrykket fra 2024 til næste år.

Desuden bliver en række bevillinger til anlægsarbejder på transportområdet, der var planlagt til næste år, udskudt.

/ritzau/

  • Doorstep i Finansministeriet
    Der var trængsel i Finansministeriet, da ni partier fredag præsenterede aftalen om såkaldt vinterhjælp til danskerne på grund af energikrisen.
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes