Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

LOLLAND-FALSTER: På denne tid af året kan man blive helt betaget af de smukke rapsmarker, som springer i øjnene med den stærke gule farve.

Men i år fristes man til at sige, at farven er guld. Priserne på raps har aldrig været højere.

- Jeg har dyrket raps i en del år, og jeg har aldrig oplevet så høje raps- og kornpriser. Og jeg har altså været med i 35 år, siger Lars Rubæk, landmand på Stenshøj ved Guldborg.

Han har forpagtet sin jord ud til sin søn Jonas Rubæk, som producerer 8.000 slagtesvin om året og driver 540 hektar i alt. Deriblandt 90 hektar med raps, som Lars Rubæk hjælper med at passe.

Rapsmarkerne er dog ikke nødvendigvis guld værd. Mange landmænd har tegnet kontrakt med aftageren, inden prisen er skudt i vejret. For Lars Rubæks vedkommende sælges det meste til DLG, som har en rapsmølle i Bandholm.

- Vi har solgt cirka 60 procent på kontrakt, inden krigen brød ud i Ukraine. Du sælger aldrig mere, end du er sikker på at høste, for så risikerer du, at du selv skal ud og købe den resterende del, hvis høsten slår fejl, siger Lars Rubæk.

Han påpeger også, at landbruget ligesom resten af samfundet er ramt af høje priser.

- Det kan godt være, at vi får en god pris på de resterende 40 procent af den raps, vi høster, men man skal også huske på, at vores omkostninger til gødning, dieselolie og foder er steget meget. Prisen for gødningen er for eksempel tredoblet, så den gode gevinst bliver desværre elimineret, siger Lars Rubæk.

Jakob Kjærsgaard, planteavlskonsulent i rådgivningsvirksomheden VKST, giver gode råd til landmænd om råvarehandel på KornBasen, som er VKST’s vidensbank.

Han fortæller, at raps i øjeblikket kan sælges for 6,4 kroner per kilo. For to år siden kostede rapsen 2,5 krone per kilo.

- Rapspriserne har aldrig været højere. Og kornpriserne og maltbygpriserne har aldrig været højere. Så det er alle afgrødepriserne, der er på himmelflugt, siger Jakob Kjærsgaard.

Når prisen på afgrøderne som raps er steget så meget, skyldes det først og fremmest krigen i Ukraine.

- Det skyldes ganske enkelt, at der er stor efterspørgsel og et lille udbud. Dels fordi, man i et par år har høstet dårligt globalt set, dels fordi Ukraine er verdens tredjestørste eksportør af raps. Så nu, hvor Ukraine er buret inde i en krig, betyder det, at der ikke i samme omfang kommer ukrainsk raps ud på markedet. Og vel at mærke et marked, som i forvejen har stået med en dårlig produktion og samtidig står med et forbrug, som er uændret højt, forklarer Jakob Kjærsgaard.

Ifølge cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Martin Brauer, skyldes de voldsomme prisstigninger på raps først og fremmest knaphed på vegetabilsk olie efter krigen i Ukraine og tørke i Canada.

- Ukraine er en storeksportør af både raps og hvede, og på grund af Ruslands krig mod landet, kan Ukraine ikke som normalt eksportere store mænger fødevarer. Når udbuddet bliver mindre, så stiger priserne på verdensmarkedet. Dertil kommer en tørke i Canada, der også er stor leverandør til de globale markeder, siger Martin Brauer.

- Derudover er der som følge af Corona-pandemien stadig en vis ubalance i verdensøkonomien. Det betyder mere ustabile leverancer og dermed også et pres på alle led i forsyningskæden. De aktuelle nedlukninger i Kina forstyrrer de globale forsyningskæder yderligere, fortsætter cheføkonomen.

Når forbruget af rapsolie er uændret højt trods de rekordhøje priser på raps, skyldes det ifølge Jakob Kjærsgaard, at 75 procent af den raps, man forbruger i EU, bliver brugt til at fremstille biodiesel.

- Når både olieprisen og dieselprisen stiger, er der stadig rentabilitet i at producere biodiesel, selvom rapsprisen stiger, fordi det produkt, man producerer, stiger endnu mere, forklarer Jakob Kjærsgaard.

Som forbruger må man derfor leve med den høje pris, som gælder for alle vegetabilske olier. Ukraine er for eksempel verdens største producent af solsikkeolie.

- Vegetabilske olier som sojaolie, palmeolie, solsikkeolie og rapsolie kan substituere hinanden, og man kan lave biodiesel af det hele. Problemet er, at de alle er ramt af en presset forsyningsbalance, så man kan ikke bare erstatte en olie med en anden billigere vegetabilsk olie, for de er alle blevet rasende dyre, siger Jakob Kjærsgaard.

Flere supermarkedskæder som Coop, Salling Group og Rema 1000 har da også indført rationeringer på madolierne, så der højst må købes tre flasker per dag per kunde på grund af knapheden med forsyningerne.

Jakob Kjærsgaard forventer, at rapsprisen holder sig på et højt niveau i de kommende måneder.

- I første omgang afhænger den fremtidige prisudvikling på raps og på de øvrige afgrøder af to ting. Det ene er, om de bliver ved med at slås i Ukraine, og om det bliver ved med at være et problem for Ukraine at få de landbrugsafgrøder ud på eksportmarkedet, som de trods alt kan dyrke under krigen, selvom Rusland gør, hvad de kan for at blokere eksportvejene. Men kommer der en fred eller våbenhvile, vil der blive lagt et voldsomt pres på priserne, siger Jakob Kjærsgaard.

- Det andet er, at hvis den globale produktion i år bliver kæmpestor, så vil det også lægge et pres på priserne, men der er så små lagre og så stort et forbrug, at selv en god høst vil ikke være med til at ødelægge priserne fuldstændigt, så der er god grund til at tro, at rapsprisen i de kommende måneder vil fortsætte med at være meget høj. Det udelukker ikke, at den kan falde lidt, men den falder ikke tilbage til prisen på 2,5 kroner per kilo som for to år siden. Men den kan godt falde til 5,9 kroner, men det er stadig en absurd høj pris, fortsætter han.

I forhold til hvordan man som landmand skal forholde sig til salg af raps råder planteavlskonsulenten til at foretage delsalg.

- Det er altid en god ting, når afgrødemarkedet er så uforudsigeligt, som det er i øjeblikket, at man ikke sælger alt på en gang, men laver nogle delsalg hen over perioden for at bygge sin pris stille og roligt op. Det indebærer også at sælge noget af det før høst, siger Jakob Kjærsgaard.

Tilbage hos Lars Rubæk, som inspicerer rapsmarkerne ved Vigsnæs.

- Alt mangler vand lige nu. Hvis rapsen ikke får nok vand, afblomstrer den for tidligt og mister frø. Vi har brug for vand for at holde gang i væksten, konstaterer han.

Fra 3.-10. april var der en del kraftige regnbyger, men siden er det ikke blevet til meget regn.

- Da vi fik den megen regn i april, fik vi 34 millimeter, men siden da har vi kun fået samlet 12 millimeter, siger Lars Rubæk, som håber, at de i år kan høste omkring fem ton rapsfrø per hektar.

I Danmark udgør raps cirka syv procent af landbrugsarealet.