Annonce
Lokal nyt

Skydevåben, økser og knive flyder på bosteder efter drab

Foto: Arkivfoto: Claus Hansen

Politiet er flere gange blevet tilkaldt til socialpsykiatriske bosteder, heriblandt Saxenhøj, for at beslaglægge våben.

Pistoler, geværer, økser og sværd. Det er nogle af de våben, som politiet har beslaglagt på socialpsykiatriske bosteder, hvor der er sket drab. Det viser en gennemgang foretaget af Fagbladet FOA af samtlige politiudrykninger siden 2007 til de fire bosteder, hvor i alt fem medarbejdere er blevet dræbt.

Hos Københavns Vestegns Politi, som har ansvaret for kørslerne til bostedet Ringbo, tager man de mange våbenfund alvorligt.

- Der er en øget risiko, når psykisk syge har våben, fordi de er mere uforudsigelige. Derfor tager vi også våben på bostederne meget alvorligt, siger Mogens Lauridsen, politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi.

De fleste og mest alvorlige våbenfund på de fire bosteder er konfiskeret i perioden op til eller efter de fem drab, altså fra 2012 til 2016.

På Saxenhøj, hvor to medarbejdere blev dræbt i 2014, kontaktede en ansat Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i april 2016. Den ansatte havde "fundet en krysantemumsbombe og et kanonslag, som ANM (anmelder, red.) efterfølgende har inddraget," står der i politiets notat.

På samme bosted ønskede en ansat i marts 2016 at "aflevere diverse ulovlige knive og andet slagvåben, som gennem længere tid var samlet ind af personalet."

På Lindegården, hvor en social- og sundhedsassistent blev dræbt i år, har personalet også tidligere fundet våben. I juni 2013 blev en beboer fra Lindegården, så syg, at beboeren skulle indlægges på hospitalet. I den forbindelse bemærkede personalet "en pistol, der lå i en åben taske i PER's (personens, red.) lejlighed," står der i et politinotat fra Midt- og Vestsjællands Politi. Der er siden 2013 fundet skydevåben på både Lindegården og Ringbo.

Ud over den konstante tilstedeværelse af våben forekommer der hyppigt vold og dødstrusler mod de ansatte. Alene på de første to måneder efter drabet på en SOSU-assistent på Lindegården den 25. marts 2016, var der 18 episoder om vold eller trusler om vold mod de ansatte. En af truslerne kan man læse om i et journalnotat fra Midt- og Vestsjællands Politi få dage efter drabet.

Her opsøger en beboer to ansatte i medicinrummet. Først sparker han hårdt på døren til medicinrummet. Så råber han "Jeg skyder dig din invalide spasser" til en af de ansatte og vender blikket mod kollegaen:
"Jeg skyder dig også. Jeg fryder mig over det, der skete med Vivi (navnet på den dræbte sosu-assistent, red.) i fredags."

Politiet blev herefter tilkaldt til Lindegården. Da betjentene går fra stedet med den truende beboer, kigger han på en af de ansatte og udbryder:
"Jeg skyder dig mellem øjnene, jeg har dit billede på min nethinde."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Karen Ellemann (V). I en mail til Fagbladet FOA skriver ministerens pressekorps:

- Vi må desværre meddele, at social- og indenrigsministeren ikke giver interview på nuværende tidspunkt, men hun meddeler, at en arbejdsgruppe er ved at se på forholdene på bosteder.

De fire undersøgte bosteder, hvor der er sket fem drab på fire år, er Lindegården i Roskilde, Saxenhøj i Sakskøbing, bostedet Ringbo i København, som siden har skiftet navn til Glasvej, samt Blåkærgård ved Viborg.

Regeringen, KL og Danske Regioner har varslet, at de i løbet af august vil præsentere konkrete tiltag, der skal forbedre sikkerheden på de socialpsykiatriske bosteder.

  • Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift