Slægtsforskning er en hastigt voksende hobby

Da Yvonne Christiansen giftede sig i 1994, giftede hun sig ind i en ganske almindelig lolland-falstersk husmandsslægt. Troede hun.

For det viste sig senere, at familien slet ikke var så ordinær, at der ovre i Utah, USA sad en hel gren af familien og var mormoner.

Det var resultatet af en ret dramatisk udvandringshistorie begyndende med en mormonprædikant, der kom til Karleby i begyndelsen af 1900-tallet og
- fortæller historien - franarrede et forældrepar to små piger, som han tog med sig hjem til staterne.

Nogle år senere rejste pigernes storebror efter for at finde dem, men endte med at blive derovre. Familien gik i opløsning, kun ét barn blev tilbage på dansk jord, og forældrene endte deres tilværelse på fattiggården i Horreby.

Det er den slags historier, man kan få ud af at slægtsforske, og Yvonne Christiansen er langt fra den eneste, der har kastet sig hovedkulds ind i familiehistorien.

Slægtsforskning er en hastigt voksende hobby og for at imødekomme interessen har de største foreninger på området nu slået sig sammen til én, landsdækkende forening under navnet Danske Slægtsforskere, skriver Kristeligt Dagblad.

Foreningen har ifølge formand Kirsten Sanders til formål at "lette livet for slægtsforskere". Den blev stiftet ved en ekstraordinær generalforsamling i maj og er i skrivende stund oppe på omtrent 7000 medlemmer, men tallet for hvor mange danskere, der aktivt bedriver slægtsforskning, nærmere er på 20.000, siger Kirsten Sanders.

- Vi har en Facebook-gruppe med godt 18.000 medlemmer, og i efteråret fik vi på et tidspunkt over 300 indmeldelser i gruppen over en weekend, siger hun.

Hun nævner blandt andet fjernsynsprogrammer som DR's "Forsvundne arvinger" som noget, der har fået folk op af stolene. Men faktisk kan man fint slægtsforske hjemme fra skrivebordet i dag.

Der laves hele tiden nye databaser, hvor man fra computeren kan søge oplysninger, og den nye forenings flagskib er således også et stort digitalt bibliotek, der gør alt lige fra den lokale kirkebog til slægtsgårdens regnskaber digitalt søgbare.

- I gamle dage skulle man bestille tid på Rigsarkivet, stå i kø og havde man bestilt en forkert bog, skulle man komme igen næste lørdag. Det var virkelig for de få at slægtsforske. I dag kan man sidde hjemme og gøre langt det meste. Jeg vil tro, de 19.000 af os udelukkende sidder hjemme, de sidste 1000 er dem, der er nået så langt, at de er nødt til at bevæge sig hen på arkivet, siger Kirsten Sanders.

Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk