Voldsom villabrand og gaseksplosion: Se alle brandene fra dit lokalområde
Over 12 timer brugte Lolland-Falster Brandvæsen på at slukke branden nord for Nykøbing. Det var en af mange bygningsbrandsalarmer Lolland-Falster Brandvæsen modtog i 2024. Arkivfoto: Presse-fotos.dkPresse-fotos.dk
I 2024 rykkede Lolland-Falster Brandvæsen over 100 gange ud til bygningsbrande.
Selvom de fleste alarmer brandvæsenet modtog heldigvis ikke var alvorlige, ramte ulykken i flere tilfælde også boliger.
Bindingsværkshuset brændt ned
Tilbage i december rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til et stråtækt hus i Krønge ved Maribo. Ejeren – en 65-årig kvinde – havde selv slået alarm. Heldigvis kom hun ikke noget til.
I starten af december 2024 brændte et hus i Krønge ved Maribo ned til grunden. Arkivfoto: Jan Schmidt - XDmediaJan Schmidt - XDmedia
De 120 brande
Bindingsværksbranden var en af de i alt 490 bygningsbrands-alarmer, brandvæsenet modtog. De fleste af gangene kom alarmen automatisk fra et brandalarmanlæg.
Ofte brændte det slet ikke, når de kommer derfra. Og hvis du skærer dem, og andre blinde og falske alarmer fra, modtog brandvæsenet 120 alarmer.
Folketidende har samlet alle de brande i Lolland-Falster kort. Herunder kan du se det ene, der viser brandene på det vestlige Lolland ...
Den påsatte bosteds-brand
Hvis vi går tilbage til november, finder vi en anden brand, der ligesom bindeværkshuset også var voldsom. Igen skete der heldigvis kun materiel skade.
Annonce
I Kettinge satte en 21-årig mand ild til et bosted. Varmen fra bygningen var så voldsom, at røgdykkerne måtte trækkes ud igen. Og da branden havde raseret, var bostedet så ødelagt, at ingen kunne bo i det den nærmeste fremtid.
Artiklen fortsætter under kortet over brande på det sydlige Falster inklusiv Nykøbing ...
Hvorfor skulle der sættes ild til bostedet?
En ansat havde ifølge den dømte brandstifter, Tim Magnus Hvidsten, standset ham, da han forsøgte at stikke af.
- Jeg blev så sur over, at jeg ikke måtte stikke af, at jeg ville ta’ mit eget liv ved at brænde det hele ned, forklarede han i retten.
Artiklen fortsætter under kortet over brande på det østlige Lolland ...
Huset, der kollapsede
I april efterlod flammerne et andet hus ubeboeligt. Denne gang ved Holeby.
Ilden havde ædt huset, så det kollapsede, og det tog over syv timer for brandfolkene at få slukket branden.
Artiklen fortsætter under kortet over brande på nordlige Falster inklusiv Nykøbing ...
Annonce
Heldigvis var der ingen hjemme, da den brød ud.
Færre brande
I alt var der færre alarmer i 2024 end året forinden. Der var et fald i alarmer om bygningsbrande, men også i meldinger om mindre forureninger og naturbrande.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet