Efterlønsreform og bedre helbred kan være med til at forklare, at pensionsalderen mellem akademikere og ufaglærte og faglærte er halveret på 15 år.
Forskellen på akademikernes pensionsalder og de ufaglærte og faglærtes er halveret på 15 år. Før var forskellen fire år.
Nu er den kun to år. For dem med kortere uddannelser trækker sig senere tilbage blandt andet på grund af efterlønsreformen. Det viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.
- Det er godt for dansk økonomi, at tømrerens og pædagogmedhjælperens pensionsalder haler ind på lægens og direktørens, siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.
I 2000 trak ufaglærte personer sig som 62-årige, hvor personer med en lang videregående uddannelse trak sig som 66-årige - en forskel på fire år.
I 2016 er den forskel halveret til to år. Nu trækker ufaglærte personer sig i gennemsnit, når de er 64,5 år og personer med en lang videregående uddannelse, når de er 66,75 år.
- Der kan være flere årsager til dette. En er efterlønsreformen fra 2011. Men det kan også være, at virksomhederne er blevet bedre til at fastholde ældre med kortere uddannelser. En anden grund kan også være, at de faglærte og ufaglærte har et bedre helbred, end tidligere generationer, siger Jan V. Hansen.
I 2014 stiger den alder folk har, når de holder op med at arbejde for at gå på pension, med seks til ni måneder.
Det hænger blandt andet sammen med, at efterlønsreformen fra 2011 træder i kraft i 2014. Efterlønsalderen øges med et halvt år i hvert af årene 2014-17.
Stigningen er størst for de faglærte og ufaglærte, da efterlønsordningen er mere udbredt blandt disse grupper.
En analyse fra Danmarks Statistik fra 2016 konkluderer, at forhøjelsen af efterlønsalderen fra 60 til 60,5 år i 2014 øgede beskæftigelsen blandt de efterlønsberettigede 60+årige uden, at der kom flere personer på sygedagpenge eller på anden offentlig forsørgelse.
Det var tilfældet for både faglærte og ufaglærte, men også for personer med en videregående uddannelse. Undersøgelsen kan findes her.
- Man kunne frygte, at den højere efterlønsalder betyder, at flere bliver syge eller må overgå til offentlig forsørgelse. Men de første erfaringer tyder indtil videre på, at helbredet kan holde til længere tid på arbejdsmarkedet, siger Jan V. Hansen.
-
Arkiv. Foto: Polfoto/Hansen Michael
