Annonce
Lokal nyt

Trange tider for dansk æbleavl

Foto: Ingrid Riis

På trods af god høst, er dansk æbleavl stadig hårdt presset på økonomien.

- Æblehøsten har, og er, i år forbavsende god. Den har ikke været helt ligeså god som sidste år, men der var det også helt exceptionelt godt, kunne Lars Skou Hansen søndag fortælle om årets æblehøst.

Du kan læse mere om årets æblehøst HER

Men den gode høst har også haft betydning for æbleprisen, forklarer Lars Skou Hansen.

- Rent prismæssigt har vi fået en lille smule mere end sidste år, men vi har stadig fået under produktionspris. Æbler er et relativt lille marked, og vi bliver trynet af indkøberne. Coop, Dansk Supermarked og de andre store opkøbere er rigtig gode til at udnytte, at vi er fire frugtavlerorganisationer, der ikke kan finde ud af at snakke sammen. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se hvordan de to kroner jeg får, kan blive til 20-25 kroner ude i butikkerne. De dårlige priser tror jeg også har været med til, at vi i dag ser langt færre frugtavlere på Lolland-Falster.

For der skal, udover lysten til at dyrke æbler, også en større investering rent tidsmæssigt for at kunne dyrke æbler. Og det er et af æbleavlernes store problemer.

- Æbleavl svinger rent økonomisk en del mere end landbrug. Det tager noget mere tid end almindeligt landbrug. Frugttræerne skal stå i 15 år, før de har vokset sig store og givet frugt nok, til at vi kan overveje, om vi skal skifte træerne ud med nogen, vi kan tjene flere penge på. Som almindelige landmand kan man bare vælge ikke at så en bestemt afgrøde, hvis det ikke er muligt at få en god pris. Den mulighed har man som frugtavler ikke.

For at få bedre priser, er det nødvendigt at prøve med en lang række forskellige æblesorter.

- Vi har mange andre sorter – faktisk har vi for mange, men det er igen, fordi vi skal have træerne 15 år før vi kan vurdere om det kan betale sig, siger Lars Skou Hansen.

Sorten elstar er dog en klar favorit. Både blandt forbrugerne, men også for avlerne.

- Elstar er helt klart den sort, vi sælger og dyrker mest af. Den er fantastisk til at blive lagret. Vi har et lager i Sakskøbing, hvor æblerne kommer i et rum, hvor de behandles med kvælstof. Den luft vi indånder, består i forvejen af cirka 80 procent kvælstof, men hvis vi erstatter de sidste 20 med kvælstof, så holder de sig utroligt godt, og når de er behandlet, kan vi sælge elstar helt indtil juli. Vi har prøvet flere sorter, men elstar har vist sig at være den sort, der klarer sig bedst til den her slags lagring, og som samtidig er et godt spiseæble.

Laust Spandet Jensen har Vesterled Frugtplantage på Fejø, og der er situationen en lidt anden.

- Vi har også hørt fra andre, at æblemarkedet er presset for tiden. For vores vedkommende, har vi aftalt priserne med vores leverandører allerede sidste vinter.

Vesterled Frugtplantage har faste leverandøraftaler med blandt andet butikskæden Irma som den største kunde.

- Jeg skal ikke kunne sige, om det giver bedre priser for os, men det har i hvert fald givet os nogle mere stabile priser, forklarer Laust Spandet Jensen.

  • Foto: Ingrid Riis
Annonce
Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen