Annonce
Lolland

41 meter højt hotel: Nu er det en byggesten nærmere

Her er en visualisering af Bach Gruppens byggeplaner. Byggefirmaet har købt arealet af Lolland Kommune. Der bliver dog væsentligt længere til strandkanten end vist på tegningen. Visualisering: Harritslev Arkitekter
Planarbejdet for tre større bygninger på mellem fem, otte og ni etager samt et parkeringshus på fire etager på vej mod vedtagelse.

Efter flere års forarbejde kan et flertal i Lolland Byråd onsdag vedtage og sætte flueben ved den lokalplan og det kommuneplantillæg, der skal muliggøre et nyt hotel samt service- og kontorbygninger ved Søpavillonvej ved havnen i Rødbyhavn.

Formanden for klima-, teknik og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), kalder det for lidt af en milepæl:

- Det er det første byggeri, der starter der, og det skulle gerne blive starten på meget mere, uddyber hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil have min strandbeskyttelseslinje på de 100 meter igen.

Borgmester Holger Schou Rasmussen

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) tilføjer, at hotellet og kontorbygningen med mere gerne skulle komme til at ligge "i femte række" ud til vandet, når strandbeskyttelseslinjen rykkes ud på det nye forland, som Lolland Kommune ønsker det og arbejder for.

Strandbeskyttelseslinjen forbyder byggeri på stranden og 300 meter ind i landet.

Men Lolland Kommune har i dag en linje, der hedder 100 meter på strækningen mellem Rødbyhavn og Lalandia. Det blev fastholdt, da man byggede Lalandia, og det er de 100 meter, kommunen gerne vil beholde, når det opgravede jord, sand og sten fra tunnelbyggeriet bruges til at rykke den lollandske kyst længere ud i Femernbælt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Strandbeskyttelseslinjen skal altså længere ud, viser Holger Schou Rasmussen og Tine Vinther Clausen, mens de peger ud over det nye forland. Foto: Marianne Knudsen

- En gave, vi ikke ønsker

Som omtalt i Folketidende har kommunen ansøgt Kystdirektoratet om at bevare strandbeskyttelseslinjen på 100 meter og er også i dialog med flere ministerier om sagen.

- Forlandet er et affaldsprodukt - en gave, Lolland ikke har ønsket sig - som er lagt der, og så skal vi ovenikøbet nu have op til en halv kilometer ekstra ud til vandkanten, beklager borgmesteren.

Det nye landområde kalder Holger Schou Rasmussen i øvrigt for ørkenen.

Grundet saltindholdet kan der nemlig intet gro der de næste år. Men arbejdet for at få gjort forlandet til "rigtig" lollandsk jord med byggeret er altså også blevet en ørkenvandring indtil videre.

- Det forland har vi ikke bedt om. Så det "affald," de har lagt der, må de fjerne igen. For jeg vil have min strandbeskyttelseslinje på de 100 meter igen, hvis vi ikke får lov til at rykke linjen tættere på vandet i det nye forland, siger Lollands borgmester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

41 meter højt hotel

Det nye hotel, service- og erhvervsområde ved Søpavillonvej i Rødbyhavn er ikke i klemme i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

Det nye projekt består af et hotel- og kontorbyggeri ved den nuværende Vestre Kaj i Rødbyhavn. Byggefeltet består af cirka 19.000 kvadratmeter tidligere havneområde og klitter. Selve byggeriet omfatter cirka 18.800 kvadratmeter etageareal fordelt på tre større bygningskroppe på mellem fem, otte og ni etager, samt et parkeringshus på fire etager.

Byggeriets højeste del er 41 meter og må opføres i beton med spor i facaden og med partier af hulplader, alukassetter og emalit-glas.

For at minimere risikoen for oversvømmelse skal bebyggelsen i øvrigt skal tage udgangspunkt i en højde på 4,2 meter over dagligt vande.


  • Rod Bach Gruppen hotel NY
    Her er en visualisering af Bach Gruppens byggeplaner. Byggefirmaet har købt arealet af Lolland Kommune. Der bliver dog væsentligt længere til strandkanten end vist på tegningen. Visualisering: Harritslev Arkitekter
  • Rod forland Holger Schou og Tine V
    Strandbeskyttelseslinjen skal altså længere ud, viser Holger Schou Rasmussen og Tine Vinther Clausen, mens de peger ud over det nye forland. Foto: Marianne Knudsen
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud